Hej alle dejlige hundemennesker :);
Jeg har besluttet min for at starte til hundetræning igen.
Den lokale DCH, hvor jeg gik til hvalpetræning, starter nye hold op først i April.
Men nu er jeg blevet i tvivl om, hvilket hold jeg skal vælge.
Min hund er næsten 3½ år gammel, en blanding af Schæfer, Border Collie og Labrador. Collien og Schæferen er mest fremtrædende.
Vi gennemførte et hvalpetræningshold, da hun var hvalp. Hun er lynende intelligent, og fanger nye "øvelser" med det samme. Jeg har dog ikke gået til træning siden hvalpetræningen, som sluttede for 2 år siden - Og så har vi taget et enkelt "udviklingskursus" (Mentalt stimulerende) - ved en dygtig adfærdsbehandler. De indlærte øvelser har jeg holdt ved lige, men min hund kender mig efterhånden så godt, at hun ved hvornår vi er på vej hjem fra tur - uanset hvor vi går, og hvornår vi går. Hun læser mig med det samme, og beslutter sig så for.. At hun ikke gider med hjem.
Så hun sætter sig gerne 50 m. fra mig, med en pind, og så kan jeg ellers vifte med alle de guffer/bolde (Hun er besat af bolde) - jeg vil, hun er fløjtende ligeglad. Lad mig lige slå fast, at vi dagligt går laaaange ture, altid i det fri, enten på heden eller i skoven. Hun møder legekamerater hver dag, vi holder træningen ved lige, og vi går spor. Så hun er altså ikke understimuleret - bare snu.
Jeg ved nu ikke om jeg skal vælge et lydighedshold - hvor jeg går ud fra hun vil skulle starte som "begynder"?
Eller om vi skal prøve Rally-O - Jeg har hørt så meget godt om det, men kender ikke noget til det.
Agility er også en mulighed, ja der er faktisk hold til de fleste :)
Er der nogle af jer, der har et forslag? :)