Indlæg: 13

Oprettet af | Oprettet: 11-03-2011, 21:25

Vi vil gerne have hund :)

Hej :);

Min kæreste og jeg vil gerne have hund, og har kigget meget rundt. - det er vores første. Vi vil gerne have en langhåret, og en, der ikke kræver alt for meget motion. Vi er kommet frem til tre mulige racer: Eurasier, Islandsk fårehund og Alaskan Husky. Alle tre racer ligger på samme niveau herinde på siden mht. motion, størrelse og pelspleje. Indtil videre er det Eurasier'en vi hælder mest til.

Er der nogen, der har erfaringer med nogen af racerne?? Eller nogen, der har gode råd til når man skal have sin første hund?

Ser frem til at høre fra jer :);

Hilsen Nina

Skriv et svar til indlægget



12-03-2011, 12:43

Nina - af de hunde du nævner, ville jeg se nærmere på Eurasier og islandsk fårehund - Alaskan husky er ikke en godkendt race og jeg ville ikke være helt sikker på hvad jeg fik.

Har engang gået til træning med en Eurasier - som jeg husker det, en hund der hvilede i sig selv uden det store behov for kontakt med andre hunde og mennesker. Læs mere på www.eurasierklubben.dk

I tråden "Hvilken hund passer til os ???" (tror jeg den hed) bli'r der svaret om islandsk fårehund - ellers se: www.islandshunden.dk

Som hvalpeejer skal man være "meget på" - hunden skal ud hver gang den har drukket, spist, sovet og leget, og roses for at besørge ude. Den lille hvalp kan ikke holde sig i mange timer og si'r ikke til når den skal - den skal langsomt lære verden at kende - mange nybagte ejere undrer sig over hvalpen ikke tisser når den går tur, men først når den er vel hjemme igen - det er ganske normalt, det handler om tryghed og nytter intet, man bli'r vred over det, det skal nok komme...

Giv hvalpen ting den gerne må bide i, og fjern dyre sko og andre kære ejendele fra hvalpehøjde - når hunden har lært at begå sig i det nye hjem, kan man begynde at blive mere efterladende :)

13-04-2011, 14:04

Har i fundet HUNDEN

13-04-2011, 14:06

Islandsk Fårehund Bare for en ordens skyld

14-04-2011, 10:38

jeg ville forslå en fox terrier eller en fox terrier blaning den er nem at have med at gøre og den bliver ikke for stor alt efter hvad du blander med :) og hvis du vil have en der skal plejes en smugle i pelsen så den ruhåret eller en fox terrier der er blandet med en anden race der er langhåret :)

den har ikke brug for særlig meget motion det har vores ihvert fald ikke men hun er også kun 5 måneder og de er meget tillids fulde og loyale og meget lege syge.

i kan lige få et lille billede med af vores fox terrier blaning..

21-04-2011, 11:00

De hunde i nævner her er IKKE velegnet til førstegangs-hundeejere. Dermed ikke sagt i ikke skal vælge sådan en (jeg er selv gået imod strømmen og har valgt en terrier, trods advarsler, og det er gået fint) - I skal bare være klar på at møde dens behov og være helt sikre på i ved præcis hvad i ønsker jer af jeres hund og hvordan i når det med den race i vælger.

Jeg vil anbefale jer at prøve at tage denne test:
http://pedigree.dk/whatdog

Eurasier:
Jeg ved ikke så meget om denne, men jeg vil da anbefale jer at læse om den her: http://www.hundeleksikon.dk/
Mit indtryk er at den skal motioneres meget, men det må de vide mere om hos www.eurasierklubben.dk. Prøv evt. at ringe til dem - ingen ved mere end dem!

Islandsk fårhund:
Jeg ved ikke så meget om den, udover den er en tålmodig, godmodig, doven kæmpe. Se denne film om den: http://www.youtube.com/watch?v=8xHy7jHrhAw&playnext=1&list=PLEA43E0B48103F755

Du skriver en Alaskan Husky. Så vidt jeg ved hedder det enten en Sibirian Husky eller en Alaskan Malamut - Den du nævner er vidst ikke en godkendt blanding (som en skriver længere oppe ..) Se her:
Alaskan Malamut: http://www.youtube.com/watch?v=GjgMjzUaI4g
Sibirian Husky: http://www.youtube.com/watch?v=fe6_BtD6UlA
Bemærk at de alle steder, IKKE anbefaler disse to racer til førstegangs-købere og desuden anbefaler at man har en ændre tæve i huset der kan "sætte" den på plads, da man ellers får en ulv ud af begge - Husk de er bygget til slædeløb, og derfor passer det overhoved ikke at den ikke skal motioneres! Det er en gigantisk hund der er bygget til at løbe uafbrudt i 20 timer på indlandsisen - den skal aktiveres konstant og har ikke nogen tilknytningen til dens mennesker. Jeg kender en der har en Malamut - den bor (frivilligt) ude i deres have, da den overhoved ikke er interesseret i at være inde i huset. Kan man sikkert gøre meget for at undgå sker - men igen, man skal VIRKELIG være inde i hunde, hundeopdragelse og racen før man får en hund og ikke en selvstændig ulvehund ud af det ..

Alle tre hunde"racer", er meget selvstændige og er ikke lige prototypen på en let hund. Der skal ligges rigtig rigtig meget arbejde (mere end i de fleste andre racer) i disse, især fordi de udover at være selvstændige også er nogle ordentlige kæmper!
Det virker umiddelbart som om jeres indgangsvinkel er: hvilken hund vil vi have, i stedet for: hvad kan vi tilbyde hunde, som det burde være ...
Når i tænker på hvad i kan tilbyde, skal i huske at tænke på følgende:
- Får den adgang til have?
- Hvor mange timer om dagen skal den være alene hjemme, ikke kun nu, men de næste 20 år af dens levetid?
- Bor jeg i lejlighed, hus - er der plads til en stor hund der hvor jeg bor?
- Er der andre hunde på dens størrelse i nærheden af hvor jeg bor? - Det er synd for hunden hvis i vælger en Islands Fårhund, men de eneste legekammerater den kan få i nærheden er Chihuahua - det er ikke et lige match og jeres hund vil derfor ikke kunne blive socialiseret ordentligt!
- Hvor mange timer om ugen er jeg villig til at ligge i træningen. Jeg har en Cairn terrier blanding, der som nævnt også er en selvstændig race. For at kunne gå løs med hende, træner jeg dette på ALLE gåture og 1 time hver aften. Selvom hun er en lille race går jeg med hende minimum 2 timer sammenlagt om dagen. Ellers er der for meget energi når vi kommer hjem!
- Er der skov i nærheden (det har Husky'en bla. brug for, for at få løbet energien af sig);
- Har jeg erfaring nok til at gøre min hund til en velafbalanceret god hund?
.. Og tusind andre ting. De fleste er med i tests man kan prøve på nettet, som den jeg anbefalede!

Jeg ville starte med en lidt lettere, mindre selvstændig race, og senere købe en af de tre ovenstående - det tror jeg helt klart i vil få den bedste hund ud af!
Jeg er selv igang med at gøre det samme - har købt en Cairn Terrier (hvilket bestemt ikke er en let race, men dog er lettere) og planlægger om et par år at købe en Sibirian Husky!

Jeg vil ikke direkte anbefale en hund. Men jeg håber i på baggrund af mit indlæg har fået lyst til at søge lidt breder på markedet, og måske tænker mere på hundens behov end hvad jeres ønsker er - dem kan man altid tænke på om et par år!
Vuf fra Line

21-04-2011, 11:09

Line !!!
En islandsk Fårehund har da ikke noget at gøre med en irsk ulvehund
Det er 2 meget forskellige hunde

21-04-2011, 11:35

Haha, ja for søren! Der har min hjerne lige fået byttet rundt på navnene på dem .. ups!
Det må være fordi jeg mødte en Irsk ulvehund i hundeskoven igår ;-);

Selvfølgelig er det to helt forskellige hunde.
Af dem der nævnes er det så helt klar den jeg vil anbefale!

21-04-2011, 16:57

Godt forsvaret for vores dejlige race - ERNA. En islandsk Fårehund er en lækker hund i mellem klasse størrelsen og absolut ikke doven.

21-04-2011, 18:46

Ja, det er svært at vælge race. Generelt er jeg ikke særlig vild med de tests, man finder på nettet, men jeg prøvede een af dem. Og fandt ud af, at alle de racer jeg har haft i mit liv dukkede op her - så det er jo nok ikke helt forkert. Når I har fundet frem til en race, I kunne tænke jer, så kontakt nogle ejere af de pågældende hunde og mød dem i det virkelige liv. Det er vigtigt at få lov at besøge et hjem med hund, og se hvordan hund og mennesker lever sammen. Spørg om alt muligt, nyd hundene og giv jer god tid.
Jeg er ikke helt klar over, hvad der menes med "begynderhund." Jeg vil vove den påstand, at de racer du selv nævner, købt gennem en seriøs opdrætter, kan være gode for den dedikerede, seriøse hundeejer - "begynder" eller ej. For du kan altid kontakte din opdrætter med spørgsmål, og tager man f.eks. Islandsk Fårehundeklub, så er der masser af gode råd at hente hos de andre IF-venner. Desuden er det jo en naturlig ting at gå til hvalpetræning, lydighed m.v. efterhånden som hunden vokser op, og der får man gode kontakter til særdeles erfarne hundefolk som altid står klar med råd og hjælp. For vi har een ting tilfælles: vi ønsker alle at hjælpe hinanden med at få et godt liv med hunde.
Og så synes jeg da lige, du skal kigge på Islandsk Fårehund en ekstra gang. Den har lutter gode egenskaber og den rigtige størrelse, en rigtig dejlig hund. Vores er lige fyldt tre.
Mht. de store slædehunderacer: det er ganske rigtigt, at de kræver meget motion. Hvis man ikke motionerer dem nok falder de hen, bliver sløve og fede. Så en 5-6 km. hver dag er minimum. Det er dog lidt misforstået at de skulle vælge at bo ude i haven fordi de ikke har noget forhold til deres mennesker - det er simpelthen varme, der får dem til at flytte ud og grave et hul at ligge i. Jeg har selv haft Grønlandsk Slædehund, først 4 år i Grønland og derefter 13 år herhjemme, så jeg ved en smule om dem. De elsker deres mennesker, er meget afhængige af et tydeligt hierarki og en tydelig leder - men samtidig meget selvstændige..

22-04-2011, 10:13

Et super godt indlæg - Kaj

04-05-2011, 10:59

Som Kaj siger så kræver de store slædehunderacer en masse motion. Problemet, hvis de ikke får det, er jo ikke kun, at de falder hen og bliver sløve/fede, de kan ligesågodt reagere modsat blive problemhunde, der splitter hjemmet ad eller få personlighedsforstyrrelser, evt. reagere agressivt.

Og som første-gangs-hundeejer er der ingen grund til at forøge risikoen for problemer med hunden ved at vælge en vanskelig race.

04-05-2011, 11:10

Har i fundet hunden i kunne tænke jer????
Den Islandske, fåes både lang & korthåret.
Kræver ikke voldsom meget pelspleje.
Lugter aldrig af hund.
Er MEGET lærenem og villig.

10-05-2011, 11:59

Hej
Jeg har en sød lille 8 uger gamle chihuahua at tilbyde til vedtagelse på en omsorgsfuld hjem.
du kan komme til mig gennem adressen til billeder

beetleworld1@gmail.com