Nu går den desværre ikke mere.

Vores elskede Labrador, Qerro på 7 år og 8 måneder, skal om ca. 2 timer til dyrlægen for sidste gang.

Han har sukkersyge og har også haft mindst en hjerneblødning, men er glad og tilfreds.
I de sidste 3 ugers tid er han desværre blevet meget dårligere - han er en del "utæt", han vælter mere og en gang imellem "taber" han hele bagkroppen. På den baggrund tog vi i fredags den tunge beslutning.

Det er ganske simpelt ikke værdigt for ham at leve videre, så selv om det gør ondt på os begge, er vi helt klar over at det er den rigtige beslutning vi har truffet. Vi skal jo ikke holde ham i live bare fordi vi selv synes at vi gerne vil beholde ham.

Vi kan nu bare glæde os over at han skal op og lege med alle sine venner og jagte alle de katte han gider :-);

Når det er sket i eftermiddag, vil jeg i løbet af aftenen lave vores hjemmeside om til en lille mindeside for ham. I er meget velkomne til at kigge forbi.

http://www.plets.dk

Tak for mange dejlige oplevelser.

Hej.
Jeg ved lige hvordan I har det og der er ingen ord der helt dækker den smerte.
Jeg selv er ved at blive godt nervøs, for min hund, en gul labrador (!) har fået fjernet en tumor, og vi ved endnu ikke om den er god eller ond artet. men jeg (for det er min hund) er enige med Jer I Jeres beslutning, Querro skal hjem. <3
men jeg vil tænke på Jer om ca 1 1/2 time, og håbe det blir fredeligt, som det som regel er.
mine tanker og følelser er hos Jer, samt min forståelse.
Mette Herum.

Har selv været den procces igennem.
Det er nogle forfærdelige timer at få overstået, fra når beslutningen er taget til en times tid efter guldklumpen har fået fred.

Jeg selv valgte at få dyrlægen ud til os, så Rollo kunne blive hjemme i sin vante rolige miljø. Derefter havde jeg booket tid hos krematoriet, så min mand bar ham ind i bilen, så han fik sin sidste køretur som hund.
Hos krematoriet behandlede de min hund med stor værdighed og gav mig den tid, der skulle til, før de kørte afsted med ham.
De ringede, da jeg kunne hente urnen - igen med meget stor respekt.

Urnen havde vi egentlig planlagt skulle i jorden under hans yndligs træ, men den står stadig herhjemme i stuen. Jeg er stadig ikke klar til at give slip på min guldklump, selvom det er 1.5 år siden at han fik fred. Mon jeg er klar til sommer?

Jeg sender mine tanker til Jer.

Hvor må i ha' haft det svært fra i tog beslutningen og så til det er overstået i dag..Jeg kender det desværre alt for godt..Jeg føler med jer..Det er slemt..Jeg håber at i når i får det lidt på afstand ..Får lyst til ,at hjælpe en ny hund til et godt liv..Der er så mange der har brug for jeres kærlighed og omsorg..Husk på alt det gode..KH. Joan..

Hvor er det trist at læse. En trist men helt uundgåelig beslutning at tage. Denne situation har jeg ikke selv været i men jeg kan sagtens forestille mig hvor tungt det er. Først at se på at hunden bliver så syg, så at skulle tage denne endelig beslutning og nu hvor du/I sidder med dette tomrum. Heldigvis har I også en masse gode minder og det er dem I skal mindes i aften og den næste tid.

Jeg tænker på jer

Jet sidder med våde øjne, mens jeg skriver dette.Ude i min have er der to gravpladser. Jeg ved præcis hvordan du har det - da jeg kørte til dyrlægen med Khalif i 2008 var det jo bare for at få kigget efter, om han fejlede noget -ja, det var kræft. Min elskede, bedste ven måtte dø den dag. Jeg græder med dig.

R.I.P. QERRO

Alting er gået super dejligt.

Klokken 16:48 løb vores elskede hund Qerro op i hundehimlen, hvor han nu kan glæde sig over at der ikke findea sprøjter, hegn, snor og andre åndsvage ting som forhindrede ham i at leve et frit liv.

Alting gik super - han mærkede intet og nåede at kysse både min mand og jeg farvel, inden han sov.

vores hjemmeside http://www.plets.dk er lavet om til en mindeside for ham.

Den mest frygtede dag. Når jeg tænker fremad, så frygter jeg naturligvis for at miste mine nærmeste. Men noget af det jeg frygter allermest, det er dagen hvor jeg skal af med min højt elskede lille pige.
Jeg sidder her med tårer i øjnene, og har mest af alt lyst til, at give jer alle et stort trøstekram.
Desværre hører den slags beslutninger med til at være en ansvarlig hundeejer. Og jeg er sikker på jeres hund, har været taknemmelig for jeres valg.
Må alle vovser hvile i fred, og komme til en fantastisk hundehimmel.

Jeg sidder med tåre i øjne, har endnu ikk selv prøvet det, men ved at det er hårdt at komme af med sin bedste ven, jeg græd i flere dage da min bedsteforældres hund blev aflivet fordi han var faldet ned af trappen og brækkede nakken.
Jeg frygter også for den dag at jeg skal af med min dejlige hund, men forhåbentlig har hun stadig en masse år endnu. Jeg føler virkelig med jer, det er hårdt og skulle træffe den endelig beslutning og tiden op til må føles som evigheder.

R.I.P QERRO hvil i fred.

Pyha, det var hård læsning, jeg føler virkelig med jer og ved hvor svært det er at tage denne beslutning, især fordi vi selv sidder i situationen og skal tage beslutning om vores dejlige springer spaniel Zita skal aflives.
Hun er 9 år og verdens sødeste hund, børnene kan gøre alt ved hende og hun går med os i haven uden at løbe væk.
Zita er jagthund og elsker det, men det sidste års tid har hun haft nogle anfald, som dyrlægen mener er epilepsi, så nu kan hun ikke komme med på jagt mere og når manden tager afsted, hyler hun hjerteskærende og kan ikke finde ro selvom jeg går tur med hende. Derudover er hun ved at være døv og kan ikke selv holde sig ren længere, så det mest værdige for hende er sikkert at komme i hundehimlen, men jeg er bare så meget i tvivl.....

Jeg føler virkelig med jer alle. Vi var i samme situation for 5 uger siden, da vi tog den svære beslutning at køre til vores dyrlæge for at tage afsked med Herkules vores Yorkshire Terrier på 14 år( vi har haft ham siden han var 8 uger ) beslutningen var svær men nødvendig , da han havde dårligt hjerte.
Vi har nu fået er Fransk Bulldog på 1½ år , så der er liv i huset igen

Tro mig, vores beslutning var heller ikke nem.
På den anden side ved jeg at vi traf det rigtige valg - det er som jeg tidligere har skrevet, jo ikke et spørgsmål om at beholde vores elskede hunde til vi synes de skal væk.
Det er meget mere vigtigt at se på om hunden har et værdigt liv!
Det lyder for mig som om Zita er ved at være der, hvor det ikke er værdigt for hende mere, så mon ikke den rigtige beslutning vil være at lade hende få fred. Husk på at hunde jo faktisk sætter stor pris på at være renlige - men jeg ved at det er så svært at se fakta i øjnene.

Jeg håber for jer, at I vil kunne træffe den rette beslutning på det rigtige tidspunkt og vil tænke på jer, når tiden kommer.

Fra en afdød kær hund:

If it should be that I grow weak
And pain should keep me from my sleep;
Then you must do what must be done,
For this last battle can't be won.

You will be sad, I understand;
But don't let grief then stay your hand.
For this day more than all the rest,
Your love for me must stand the test.

We've had so many happy years;
What is to come can hold no fears.
You don't want me to suffer so
The time has come, please let me go.

Take me where my needs they'll tend,
But please stay with me 'til the end
To hold me close and speak to me
Until my eyes no longer see.

I know in time you will agree,
It was a kindness done for me.
Although my tail its last has waved,
From pain and suffering I'm saved.

Please do not grieve that it was you
Who had this painful thing to do.
We've been so close, we two, these years;
Don't let your heart hold any tears.

Det er hårdt at miste en god ven. Min bedste ven hedder gismo, han blev aflivet efter 18 gode år sammen. Tabet er ik til at bære, jeg har mistet min bedste ven, min søn d18 feb, han var så træt og gammel og han lå i mine arme og blev kysset i søvn. Jeg ville give min højre arm for at have ham hos mig igen.

Hvor er det bare et dejligt digt.
Hårdt, men rammer præcist der hvor det skal. Sidder med tårer i øjnene efter at have læst det et par gange.