Stop stop stop!
Hvis din hvalp knurrer og snapper, er den helt gal. Og det skal du med det samme reagere på! Det er dens måde at sige fra på, og respekteres det ikke, vil det ende med udfald og bid.
Jeg er sikker på, at din hvalp bliver usikker og bange, når store mennesker kommer farende, og vil snakke med den lille hvalp. De fleste mennesker overtræder alle hundens grænser, læner sig ind over den, ser den i øjnene, og især i snoren har hunden ingen mulighed for, at komme væk.
Du skal stoppe HELT op, og selv bestemme hvem der skal hilse på din hund. Din hund siger fra - og det allerbedste du kan gøre er, at sige fra sammen med din hund.
Det kan være rigtig svært, men det er du nødt til, at gøre.
Min egen hund er meget, meget følsom, og hendes grænser skal overholdes. Ellers siger hun også fra. Og det skal ALTID respekteres.
Det du skal gøre er, at give din hvalp masser af gode oplevelser. Jeg har selv trænet hos en adfærdsbehandler, med min egen hund. Og vi lærte en rigtig smart øvelse:
"Godbidstræer". Allier dig med nogle venner eller bekendte, som vil hjælpe. Læg langsomt ud. Lad dem der skal hjælpe have nogle ekstra lækre guffer. Få dem til at sætte sig et sted, på hug, med ryggen eller siden til din hund. De skal være helt neutrale, og forholde sig helt roligt. Nu skal du så gå forbi dem. Opsøger din hund selv disse mennesker, skal de snakke glad men dæmpet, og give masser af godbidder. Og IKKE andet. Ikke røre, ikke kigge, ikke noget. Glad snak, og godbidder.
Når din hvalp er tryg ved det - så skal personerne lidt højere op. Til sidst skal det ende med, at de kan stå op, og din hvalp stadig gerne vil hen og have godbidder. Det er træning der virker - det kan jeg garantere :);
Indtil der er helt styr på det, med "godbidstræerne" - så stop folk, inden de overfuser din hvalp. Og bed alle der skal snakke med din hund, om at sætte sig på hug, med siden til. Aldrig stå ind over ham, aldrig løbe hen imod ham, stirre ham i øjnene, eller lign. Lad ALTID ham tage kontakten. Altid. :)
Og så vil jeg gerne lige understrege - at din hund ikke er aggressiv, og at det ikke har noget med hans temperament at gøre. Han reagerer ganske naturligt, og siger fra. Han har sikkert prøvet med masser af dæmpende signaler, og når de ikke virker, må han ty til hårdere metoder :)