To tæver og slagsmål

Hej.
Vi har to hunde. En 8 år gammel tæve blandingshund(Jack Russel terrier og boston terrier) og en tæve Jack Russel terrier på 7 måneder.
De to hunde kan i meget tid ligge tæt op af hinanden, dele stol, kurv, sofa. MEN pludselig kan der fare en djævel i en af dem. Det lyder af det voldsomste slagsmål, hvor det ender med, at vi skiller dem ad. Ofte efter at den gamle af hundene bløder et eller andet sted fra. Det sker ca 1 gang dagligt. Hvis vi ikke får holdt dem fra hinanden til spisning, så er vi ihvertfald sikre på, at det sker. Den unge hund får hvalpefoder og den gamle får "pensionist foder". Derudover er de vant til at have mad stående som en dele skål. det går fint. MEN slagsmålet sker ikke altid kun i forbindelse med mad.Vi er meget i tvivl her. Hvad skal vi gøre? Lade dem være? Skille dem ad? Er der løsning forude? Eller må vi tænke på at skille os af med en af dem? Det ville vi være utroligt kede af for begge hunde er dejlige og kærlige. mvh MT

I skal da absolut gribe ind ! Det er ikke fair, den ældste hund skal komme ud med skrammer efter en konfrontation med den unge, der med den nuværende alder er særdeles heftig.
Vi mennesker er ikke altid dygtige til at se hundenes sprog, og præcis hvad der udløser en konfliktsituation, derfor må vi være på forkant og afværge.

Først og fremmest synes jeg I skulle afskaffe den fælles madskål, den er slet ikke nødvendig, når de skal ha' hver deres type foder. Vil I gi' dem ekstra i løbet af dagen, kan I gøre det ved at træne/lege med dem hver for sig. Det styrker både hundene og deres bånd til jer.

Hvis I ikke kan holde øje med begge hunde, (på grund af andre gøremål), må I ha' dem i hver sit rum - eventuelt adskilt med en børnelåge, det er faktisk meget praktisk, hunde og folk får begge ro !

Er I alle i samme rum, så læg mærke til om den ene hund vil overtage den andens plads og vær hurtig til at aflede, med lyd/kalden, - måske er det bedst, de ikke hviler klos op ad hinanden.
Der skal slet ikke være noget de kan komme på kant over, det er li'som første prioritet for at undgå konflikter.

Med indsats og tålmodighed kan det lykkes at ha' fornøjelse af flere hunde sammen...

Hej.

Er helt enig med Tina. I må handle på det NU!!

Når I skiller den ad, eller skal forhindre den ene i at tage kontakt til den anden, så gå imellem dem, og flyt den hund I vil fjerne med kroppen UDEN at sige noget til den. Det gør ikke noget at I skubber let til den hund I vil fjerne, LET. Sådan foregår det også uden i naturen. En ulv går imellem to, der er uenige.

Eks. Vi skulle passe svigermors hund, som desværre viste sig at være i løbetid. Vi har en hanhund, godt nok kastereret, men alligevel.
Vi gik imellem ham og tæven, hver gang han søgte hendes bagdel - uden ord. Det tog faktisk kun 2 x 10 min, så fandt han selv ud af, at det var vores tæve, og at han ikke havde noget at gøre der.

Det kan tage længere tid hos Jer, men opgiv ikke. Det er en fantastisk handle måde, da man som menneske undgå at bruge sin måske lidt vrede stemme.
Prøv samtidig at undgå at nedstirre den hund I fjerner. Det er svært, da man har vænnet sig til at kigge på sin hund hele tiden. Nedstirre forståes at I istedet for kigger over hunden, så I alligevel kan have styr på hvad den laver.

God arbejdslyst og held og lykke.

Hej. Har haft nøjagtig samme problem - med 2 jacks. Den sidst ankomne var en tidsindstillet bombe. Efter 2 år og slåskampe (ikke hver dag - men ganske pludseligt)har jeg fundet et het fantastisk hjem til den yngste, hvor hun er enehund og stortrives. Familien ELSKER hende. Og min "gamle" hund kan slappe af.
Sådan er det bare nogen gange.
Det er jo heller ikke alle mennesker der kan sammen.

Mange hilsener
Wendie

Det største problem er at den ældste hund ikke viser sig som overhund overfor hvalpen, der nu er ved at være kønsmoden. Hun sætter ikke Hvalpen "på plads". Hvalpen ser så, hvor langt hun kan gå. Prøver måske endog på at blive overhund. Det er bedst de spiser samtidig, men I hvart fald skal de have hver sin madskål, i behørig afstand, på faste pladser i køkkenet, og du må blive ved hundene imens de spiser. Når de har spist, også selvom de måske ikke har spist op, fjernes madskålene. Der må aldrig stå madrester i skålene på gulvet. Og så kan jeg anbefale jer at kontakte en adfærdsbehandler, som kan rådgive jer. Problemet er ikke ualmindeligt, imellem to hunde af samme køn. Det er uholdbart, hvis de altid skal opholde sig i hvert sit rum, Men det er nødvendig i alenehjemme-tiden. Jeg har selv haft problemet med to jævnaldrene hunde, også tæver. Aldersforskellen var 11 mdr. Da de begge blev kønsmodne, gik leg over i slagsmål, og den yngste ville ikke adlyde den ældste og stoppe. Når de var alene hjemme, var en i køkkenet, den anden i forstuen, med et bryggers imellem dem. De kunne stadig se hinanden, men der var kun lukket af med to børnegitre, ikke døre. Vi kontaktede en adfærdsbehandler, og blev rådført, bl.a. at ingen af hundene måtte ligge i sofa, begge skulle blive på gulvet. Jeg skulle vise mig som overhund, (bestemme) over begge hunde. Den ældste kom på "lykkepiller" i meget lang tid. Vi beholdt begge hunde, og de levede godt sammen, "indtil døden skilte dem ad". Begge blev 15 ½ år.

I har fået jer en "flok" - og her skal være en leder. Vi synes jo det er praktisk, når det er mennesket, der er lederen. Så er der bare lige det der med to hunde af samme køn, og jeg tror det er her, den store udfordring opstår. Har man flere hanner i en flok vil de som regel finde ind i et hierarki, og så er der ro det meste af tiden. To tæver i samme flok, ja.. suk! For de bliver ved med at toppes. Medens hannerne kan nøjes med at skændes en gang om måneden, så vil tæverne forsøge sig en gang daglig. Men fælles for hanner og tæver er, at de anerkender deres leder. Hvis hundene er nogenlunde lige stærke, psykisk og fysisk, finder de aldrig rigtig ud af, hvem der skal bestemme. Hvis der er tydelig forskel har man straks en over- og en underhund, og så er der ikke noget at slås om. Så jeg vil mene, at hvis man har konstante konflikter, bøvl og slagsmål, så er det nok en god ide at finde et andet hjem til den ene af hundene - og jeg vil da mene, at de må være den sidst ankomne, der skal flytte, så den "gamle" kan nyde sit hjem i fred.

Er helt enig med Kaj – Og kom til at tænke på min bedre halvdel, hun arbejder inden for et typisk kvindefag, - og her er der også daglige ”magtkampe” hehe

Jeg er tildels enig med Kaj - men jeg synes I skal forsøge at "mande jer op" som ejere, inden. Ikke at I ikke har gjort det, men I må ha' en ekspert ind over. Det er rigtigt, at der imellem 2 hunde af samme køn, vil kunne opstå problemer. I særdeleshed nu, hvor din hvalp er blevet en ung hund, og har brug for at vide, hvor skabet skal stå.
Hvis jeg stod som ejer, ville jeg som det allerførste tage maden fra dem. Sørg altid for, at fodre dem ADSKILT. Når den unge skal spise, skal den gamle væk. Spiser den unge ikke op, fjernes maden alligevel. Derefter er det den ældres tur, akkurat som den unge. Blive der ikke spist op, fjernes maden.
Nu ved jeg ikke, om skænderierne altid opstår pludseligt. Men hvis I har mulighed for at se på hundene, hvornår det plejer at gå galt, så skrid ind inden. Gå fysisk imellem dem. Brug ingen ord, bare bloker deres kontakt, til de begge er faldet helt, helt ned.

Hvis jeg stod i din situation, MT, ville jeg (hvis ovenstående IKKE virker) - kontakte en adfærdsbehandler, og få nogle professionelle øjne på det hele. For får I det ikke taget i opløbet, kan det meget vel ende med, at de to hunde må skilles helt ad. Og det er jo ikke optimalt. :)
Held og lykke med det. :)