Når man er så ung, så skal alt smages, og der er jo næsten ingen grænser for hvad en hvalp stikker snuden i. Du får den nok nemmest vænnet af med det ved at betragte som endnu en af øvelserne. Det starter med ja-nej øvelsen, som er rigtig god i mange sammenhænge. Den er grundigt beskrevet i alle bøgerne, men kort sagt består øvelsen i at man sætter sig ned til hvalpen, lægger en godbid på gulvet og siger "Nej" med tydelig stemme. Hvalpen prøver selvfølgelig at stjæle godbidden, men her skal man være hurtig og snuppe den igen. Efter nogle forsøg fatter hvalpen det, og afventer. Så siger man "Ja" og idet hvalpen tager godbidden siger man "Dygtig!" Dette træner man flere gange om dagen, og man kan så begynde samtidig at sige "Nej" når den vil igang med at æde lort el. andet vederstyggeligt. For nu ved hvalpen jo, hvad det betyder, når man siger "Nej." Men de vil nok altid gerne lige prøve, for så er der jo hestepære, tør kolort og andre fine ting...
Vi opfandt en anden lille øvelse, da vi fik vores lille nye. "Må jeg se?" Vi har en del katte, og da hvalpen tøffede rundt i haven kunne man jo sommetider se, at den løb rundt med noget i munden. Den fandt jo hurtigt ud af, at den skulle spytte ud, når vi sagde det, for det kunne jo betale sig. Hver gang det var noget, den ikke måtte have blev det byttet for en godbid og ros - og hvis det bare var en pind eller en kogle, ja så fik den jo ros alligevel og fik lov at beholde tingen. Det har så medført, at selv nu, hvor den nærmer sig treårsalderen, så kommer den stadig og giver mig ting (uopfordret) inden den gnaver i dem.
Der var nogle spørgsmål om det samme for et stykke tid siden, så du kunne også prøve at bruge søgefeltet her til højre