Min hund bider

Vi har for et par måneder siden anskaffet os en ny schæfer hanhvalp og det er vores sjette schæferhund, så vi betragter os ikke som de rene novicer i opdragelse/træning af hunde. Alle vores tidligere hunde har mindst bestået BHP1 og har været betragtet, som meget familie- og børnevenlige, og vi har tidligere, altid haft flere hunde samtidig og, og også tidlige haft en voksen hund, når vi har fået en ny hvalp ind i familien.
Men uheldigvis måtte vi i sommers sige farvel til vores gamle schæferhan, før vi fik anskaffet os en afløser.
Vi mindes ikke tidligere at have haft samme problemer med vores andre hvalpe, som vi har med den nye. Han går hele tiden og tager os i hånden, benene og i tøjet (bider, ikke hårdt, men alligevel ubehageligt, da han endnu har sine skarpe hvalpetænder).
Han er en generelt glad og meget modig hund. Utrolig aktiv og når vi skriger AV, logre han og slikker der hvor han bed, men 5 minutter efter har han glemt alt og tager på ny fat i vores hænder, ben eller tøj.
Vi tør ikke præsentere ham for vores børnebørn endnu, da visse personer opfatter det at en hund gaber om f.eks. en hånd, som et bideangreb, uden at kunne se forskel på hvad der er venlig kontakt eller en gal- eller angst hund.
Kan du give os et godt råd hvad vi gør for at vænne ham af med at bide i hænder og tøj ?

Jamen, jamen. Hvordan skulle nogle af os almindelige hundevenner kunne råde dig, når du kender schæfere bedre end de fleste. Det eneste, der lige falder mig ind er, at det måske er et udslag af at schæferen jo er en hyrdehund - og den hyrder jer på en eller anden måde - for det lyder da ikke som om den er bidsk, i hvert tilfælde.

Du skriver : " Vi mindes ikke ...(o.s.v) - nej, vi mennesker er nemlig rigtig gode til at "glemme" den anstrengende hvalpetid, og ikke helt holde os for øje, at selv om det er samme race, er det en helt ny firbenet personlighed, vi skal lære at kende.
I har fået en ny hvalp, der måske er "mere fremme i skoene" end de tidligere + der ikke (som de forrige gange) er en artsfælle, hvalpen kan relatere til - det kræver mere af jer !

Synes nu også jer hvalp lader ganske sund og fornuftig - giv tid (av'er skal gentages mange gange) - via www.google.dk kan I skrive bidehæmning i søgefeltet, og gode vejledninger kommer frem.
Hvis muligt, kan opsætning af børnelåge (til hunden) skærme børnebørn fra spidse hvalpetænder.....

Jeg har gjort det samme som dig Ina. Vores hvalpe har altid haft en lille papkasse fra købmanden fyldt op med WC-ruller, køkkenruller, (uden papir selvfølgelig)tomme skyllede mælkekartoner, nogen gange med små godbidder i. På den måde lærte de hvad de måtte bide i og lege med.
Tit når de fik lyst til leg, og de gamle hunde ikke rigtig gad dem, så gik de i "krig", med alt i legekassen.
Paplegetøj og kasse var gratis og let at forny, og itubidt "legetøj" fyldte ikke såmeget i skraldeposen.
P.S. Papkasser, de flade kraftige u/klips som hvalpesenge i "bidealderen" brugte vi også altid. De fåes også gratis i Supermarkedet, tit med fine dekorationer på. Og tager man også en større almindelig papakasse med hjem, kan de to kasser skubbes ind i hinanden. Så har hvalpen en hel lille hule at sove og slappe af i. Det elsker alle hunde. Der er ingen grund til at starte med en fin dyr hundeseng til en hvalp.Det giver kun ærgelser, ved de første uundgåelige bid.

I 1981 fik vi vor første Beagle, en hanhund, der så ikke havde andre at "lege" med end os. Vi var nye i "hundefaget", så han blev lidt af en "prøveklud" der hele hvalpetiden gav os nye udfordringer. Han begyndte også at "pjatbide" i vores bukseben, og brummede, hvilket gjorde især mig utryg. Det var ikke rart, selvom det ikke gjorde ondt. Vi troede fejlagtigt vi havde fået en bidsk hund. Spurgte så andre hundejere i Beagleklubben tilråds. Vores Bonzo skulle jo stoppes i det.
Vi fik rådet: Uden ord, at vænne os om, og straks han nødvendigvis var nødt til at slippe buksebenet stak vi en knyttet hånd frem, som han ikke kunne gabe over. Han holdt hurtig derefter op med den leg. Han havde også ved TV-avis tid, hvor vi slappede af i sofaen, den uvane at løbe rundt i stuerne med sofapuder, lette gulvtæpper, og bide underlaget itu. De unoder fandt han udelukkende på for at få kontakt til os, til leg. Han var luftet, havde spist, men heldigvis fandt vi ud af det var ikke nok. Hunde skal også trættes ved at bruge hovedet, og i Beagleklubben fik masser af gode råd for det. 5 år gammel fik Bonzo en hundeven, en Beagletæve på 1.½ år. Hun forstod at "tæmme" ham, han lystrede hende perfekt, ikke mindst da hun hun 5 år gammel fik hvalpe. De blev hinandens bedste venner. GODT NYTÅR. mvh