Det skal du arbejde med. Giv hende mulighed for at møde venlige hunde. Motiver hende ved selv at hilse på de andre hunde og ros hende til skyerne når hun så selv hilse på den anden hund. Men respekter hvis hun viser dæmpende signaler, f.eks vender siden til og ikke vil møde dne anden hund snude mod snude. Hun kan også lægge sig på ryggen som tegn på overgivelse og giv så tid til den anden hund har snuset hende af, så kan det være hun vil hilse mere direkte. Du kan berolige hende ved at bruge samme sprog som hundene gør, f.eks ved at smaske når du hilser på den anden hund, så kan det berolige hende så hun selv tør hilse.
Min folisofi omkring hundetræning er, at det som ens hund er bange for skal den prøve så mange gange at dens angst forsvinder. D.v.s. træning, træning og atter træning.
F.eks. har jeg lige nu en sheltiehvalp som blev bange forleden da jeg forlod den afbundet ved et stakit (det var en test og han blev overvåget meget tæt og fik ikke lov at være bange ret længe). Han skal lære at jeg går fra ham og det må så trænes ved at jeg bliver ved at udsætte ham for det. Først går jeg i få minutter, og så trappes tiden op ganske langsomt når han er tryg ved at blive forladt.
Hvis din schæfer ikke har mødt så mange andre hunde endnu, så er det normalt med den adfærd hun har nu. Hvalpe skal jo også lære en masse, og jo tidligere man sørger for at de får mulighed for at lære, jo nemmere bliver livet for hunden på sigt (og også for dig).
Et hvalpehold er et godt sted at starte denne socialisering til andre hunderacer. Men gode ture i byen og til steder hvor der er andre hunde kan også bruges. Så ud og træn med hende og held og lykke med din nye hund.