Folketinget har besluttet, at det fra den 1. august 2010 er et krav, at man har gennemført en 32-timers uddannelse, hvis man enten opdrætter mere end to kuld hvalpe om året eller opkøber hunde med videresalg for øje. Hvis man havde en tilladelse fra myndighederne til at drive erhvervsmæssigt hundehold før den 1. aug. 2010, så har man en frist til at få gennemført uddannelsen frem til udgangen af 2012.
Uddannelsen skal indeholde en række emner, som er fastsat af Justitsministeriet.
DKK udbyder denne 32 timers Hundeholderuddannelse. Uddannelsen er åben både for DKK medlemmer og for andre.