Indlæg: 2

Oprettet af | Oprettet: 05-12-2010, 21:04

alene hjemme?

hej
jeg vil meget gerne have en hund, da jeg savner noget at komme hjem til og mangler selskab.
jeg er meget interesseret i coton de tulear - det er en af de dejligste hunde, jeg har set. men her er så mit spørgsmål, hvor meget kan de klare at være alene hjemme? jeg har én arbejdsdag om ugen, hvor jeg er væk i 11 timer, hvorimod ugens andre dage har jeg både korte og "almindelige" arbejdsdage.
hvad tror I?

Skriv et svar til indlægget



06-12-2010, 10:24

Det ideelle ville være hvis hunden næsten aldrig er alene, - men i så fald ville det jo næsten kun være pensionister og lignende arbejdsfrie mennesker der kunne have hund, og det er vel ikke fair !

Jeg har selv engang prøvet at have hund og fuldtidsarbejde d.v.s. hunden var alene ca. 8 timer dagligt. Jeg husker også jeg altid havde dårlig samvittighed, og at det ikke altid var sjovt, at skulle gå tur med hunden, først tidligt om morgenen og efter en lang hård arbejdsdag.

De sidste 15 år har vi haft forskudt arbejdstid d.v.s. henholdsvis dag/aften, så en af os altid var hjemme – og jeg kunne tydeligt mærke, at hundene trivedes langt bedre, blev mere rolige og lettere at have med at gøre.

Hvis man vil have hund med normal arbejdstid, synes jeg man bør tænke på følgende :

Vælg en race med lavt aktivitetsniveau.

Har man have – kan den så indhegnes ? - med hundelem og adgang til opvarmet fyrrum eller lignende, så hunden kan få lidt adspredelse.

Kan man e.v.t. have to hunde af samme race, så hunden bevarer sit behov for at være en del af en flok. ( det er dog nok ikke - en god ide for en nybegynder - det er sværere at opdrage to hunde og kræver mere arbejde.);

Kan man evt. lave en aftale med f.eks. naboens skolepige om at gå tur med hunden ?

Og er man som du, engang imellem væk i 11 timer – er der så mulighed for at få hunden passet eller i dagpleje hos f.eks. en pensionist.

Jeg er enig med Ina – men har også forståelse for, at mennesker med fuldtidsjob, har lyst til at have en hund.

Mvh
Palle