Indlæg: 27

Oprettet af | Oprettet: 03-12-2010, 13:04

Hvilken race

Vi er et ungt par der på det kraftigste overvejer at få en hund..

Vi kan tilbyde et hus med indhegnet have, to hyggelige katte, 3-4 gåture om dagen. Vi er væk 6 timer 3 dage om ugen, hvordan den skal bare alene hjemme. Vi er nogle rolige mennesker, der i højere grad elsker at ligge på sofaen end løbe en :) vi vil ikke tage hunden med overalt - ved gæster ud at handle osv. Sidst skal det lige nævnes, at vi ikke tidligere har haft hund, men at vi begge er vokset op med hund, og har flere hunde i omgangskreds.

Hunden skal altså kunne bare alene hjemme, bare rolig, ikke kræve vildt meget motion, flere timers løb om dagen. Den må gerne bare langhåret da jeg elsker at frisere og hygge på den måde, gør jeg i forvejen med kattene..vi har ikke noget ønske om en hund der er så glad for fremmede, at de nærmest bliver overfaldet.. Så hellere som kattene, der lige kommer og siger hej eller først lige skal se hvem der kommer for bagefter at komme og sige hej..

Det var vidst lige det, hvis der mangler noget, så sport endelig..

Mvh signe

Skriv et svar til indlægget



03-12-2010, 15:59

Det at have en hund, kan aldrig være det samme som at have en kat, så jeg tror desværre ikke hunden du søger, findes !! - hunde er ikke bare en materiel ting, men et dyr der kræver både kærlighed og opdragelse, med træning o.s.v. Så du får ikke så megen tid til sofaen, hvis du får en hund. At du har en indhegnet have er fint nok , men det er bare ikke nok.

03-12-2010, 16:26

Hvordan er det øv at komme til at forum for at undersøge og trække på erfaring og så få sådan et svar.. Hvis du synes det lyder som du skriver så kunne du evt have spurgt.. Men dejligt der findes andre foraer og heldigvis andre end sig der er så konkluderende.. Og ja, er sur..

03-12-2010, 18:34

Sådan er det altså når man ligger et indlæg op, hvis man ikk kan tåle og høre et ærligt svar fra folk så skulle man nok ikk skrive herinde.

Jeg holder med de andre, en hund vil slet ikk passe ind i jeres hverdag, en hund skal have træning, leg, aktivitet, gåture og have et meget socialt liv.
En hund vil aldrig nogensinde kunne blive ligesom en kat, jeg har selv to katte og en hund, der er meget meget stor forskel på hund og kat, en kat kan passe sig selv i flere dage hvis det skal være hvis bare den har mad og vand nok.
Det kan en hund slet ikk, en hund skal ud og luftes flere gange om dagen, og det er altså ikk nok bare og smide den ud i haven og lade den tumle rundt derude alene. Nej en hund kræver meget tid.

Min hvalp er knap 4 måneder, og kan fortælle dig at det er ikk en dans på roser, den skal trænes hverdag, den skal ud og gå ture flere gange om dagen, aktiveres. En hund skal trænes i at være renlig og den skal trænes i at være alene hjemme, det er ikk noget som den bare kan på forhånd. Og træner man ikk sin hund i at være alene hjemme ender man med et raseret hjem, og det er nok heller ikk lige noget du er interesseret i.

Så hold i jer nu bare til jeres katte og nus lidt mere om dem i stedet for.

03-12-2010, 18:48

Jeg synes det er dårligt, at i ikke engang kan finde ud af at spørge Signe, om hun slet ikke vil give hunden motion, eller om hun bare mener at hun ikke er har interesse i en hund som kræver alt for meget motion. Tag lige og giv hende en chance, i stedet for at slå et par der har så meget lyst til at få hund helt ud. I kunne evt. fortælle jeres budskab på en anden, lidt pænere måde.

03-12-2010, 20:53

Du skulle så nok kigge lidt på selskabsracerne, som jo i tidernes morgen, er lavet til at ligge i sofaen, eller varme damerne. Men de er jo så specielt sociale, så de gerne vil følge jer overalt, så hvis I ikke er klar på det, bliver det nok svært.
Fint nok at de ikke, skal med ud at handle, men på familiebesøg og andre sociale arrangementer ville jo være et must for den slags hunde.

03-12-2010, 22:33

Hej Signe
Den hund jeg kommer til at tænke på, ville passe dig bedst er en afgansk mynde. Med det forbehold at i enten får den fra hvalp, eller en der er katte "sikker". De kan nemlig af sind virke lidt som en kat, men de har et stort jagt gen. Men kig på den og sig hvad du synes.

04-12-2010, 01:35

Signe – det her er et hundeforum – og vi er nogle der først og fremmest tænker på hundens tarv – og ikke menneskets behov.

Jeg har derfor valgt at være ærlig og sige, at jeg ikke mener din påtænkte måde at holde hund på - er det ideelle !!

Den eneste hund jeg kan komme i tanke om er en langhåret Sanktbernhardshund – der er masser at frisere,- kræver ikke meget motion - er rolig og ville elske at sove på sofaen og hopper ikke op af fremmede. - til gengæld kan den veje 90 kg. savle og fælde utroligt meget, især hvis den ikke dagligt bliver friseret - men den bryder sig ikke om at være alene hjemme.



Mvh
Palle

04-12-2010, 08:11

Hej Signe.
Som jeg læser det kan I sagtens have en hund. Du skriver at i vil gå 3-4 ture om dagen. Og hunden skal kun være alene 6 timer 3 dage om ugen. Jeg synes det er okay for en hund.
At man ikke har lyst til at medbringe sin hund til alt hvad man skal er for mig også fint.
Nu skriver du at I begge er vokset op med hund så I ved jo nok hvad det vil sige at have hund.
Det er selvfølgelig ikke det samme som en kat, som andre skriver, kan være alene i flere dage, det kan en hund ikke.
Nu har jeg opdrættet Berner sennen og solgt hvalpe til unge par som jer. Og da jeg stadig har kontakt med dem ved jeg at det som regl går fint, og hunden får en helt anden plads end de unge havde forestillet sig. Man kommer jo til at elske dyret og så bliver den jo naturligt en del af familien.
Om det er en Berner sennen I skal have ved jeg ikke. Det er en stor hund, men den kræver ikke meget motion. Det den kræver er at være sammen med sine mennesker så meget som muligt. Den kan sagtens være alene hjemme i 6 timer men når man er hjemme skal den være en del af familien. Den elsker at blive nusset og kælet for. Det er også en hund der elsker at være ude så hvis man selv er et inde menneske bliver det lidt svært.Vores hunde er også glad for gæster, måske for glad, og det kan være lidt af et problem, som man måske kan træne sig ud af. Det er bare ikke rigtig lykkes for os.
Held og lykke med jagten på jeres drømmehund.
/Susanne

04-12-2010, 13:49

Jeg fatter slet ikke den negative tone, som var fra nogle overfor Signe. Selvfølgelig er det noget andet at have kat end en hund, men det er jeg sikker på, at hun godt ved, hun er jo ikke 14 år!
Vi har selv både hund og kat, og den forskel der er, er jo ganske klar, det er jo også to forskellige dyr, Signe har katte, og de er begge vokset op med hunde, så hvor svært kan det være?
De betingelser det kan tilbyde en hund, mener jeg da også er ret fornuftige, vi har heller ikke vores hund med allesteder, på besøg, ude og handle osv. Og jeg tror, mange hunde ville være glade for den alenetid, det er mange også gode hundeejere, som arbejder betydelig mere!

04-12-2010, 15:41

Hej Lillian

Denne og rigtig mange lignende forespørgsel om hvilken hunderace vi her på Gipote kan anbefale, er jo næsten enslydende – nemlig ønsket om den perfekte hunderace, som opfylder ejerens ønske om mindst muligt arbejde.

Problemet er, at den slags drømmehunde ikke findes !! - Alle hunde - mener jeg, kan blive problemhunde, hvis man ikke har forståelse for hundens behov - og er klar over, at det er et stort arbejde at have hund.

Mht. ”alenetid” - hvor ved du fra, at hunde ønsker dette ? - Jeg har da aldrig – eller kendt andre hunde der ønsker dette – Jeg tror det er noget visse hundebogsforfattere og andre har opfundet for at dulme deres egen dårlige samvittighed.

Jeg har ikke sagt hun ikke skal få sig en hund, blot nævnt, at hun nok ikke får så meget tid til, at lægge på sofaen, hvis hun får en lille hvalp i huset.

Du har da ret i, at der findes hunde der har langt dårligere vilkår. - men det er vel ikke et ideal at tilstræbe ?

Nå – men det er åbenbart ikke tilladt, at sige noget som helst om hundes behov.

04-12-2010, 16:10

Jeg tror ikke, at Lillian mener, at en hund ØNSKER alene-hjemme-tid, men at en hund, der kun skal være alene 6 timer 3 gange ugentligt er heldigt stillet sammenlignet med de mange hunde, der fx skal være alene 8 timer hver dag.

04-12-2010, 19:14

Lige netop, Susanne, det var det jeg mente! Men hvis folk vil misforstå, kan det jo altid lade sig gøre.

Palle: Signe skriver jo bl.a. at hunden vil komme ud på 3-4 gåture om dagen, det lyder for mig godt, og ikke som ejere der ønsker at ligge på sofaen hele dagen. Og der er hus og have omkring dyrene det meste af tiden. Det lyder i mine øre ikke som mennesker det "ønsker" at give deres hund dårligere vilkår. Men Palle, jeg har ikke så meget forstand på det, jeg har kun haft hunde i 40 år uden problemer, hverken for hundene eller for familien. Vi har vores hund lidt på samme måde, han bliver heller ikke slæbt med rundt til familie og venner, eller på indkøbsture, og han får så "kun" 3 gåture om dagen i denne tid.

04-12-2010, 21:16

Du skriver - citat ”vi har heller ikke vores hund med allesteder, på besøg, ude at handle o.s.v. Og jeg tror, mange hunde ville blive glade for den alenetid”- citat slut. ----- Hvad er det jeg har misforstået ? - men pyt – lad nu det ligge

Det der med at gå 3-4 ture og samtidig helst vil ligge på sofaen – synes jeg ikke hænger sammen og fik lige præcis mine alarmklokker til at ringe, sammenholdt med de øvrige krav, og ikke mindst, at hun også har en indhegnet have.

Undskyld Signe – men bliver nødt til at forklare Lillian hvorfor jeg skriver som jeg gør.

Jeg forstår egentligt ikke, hvorfor jeg ikke må advare helt unge uerfarne første gangs hundeejere. Det ville da være synd, måske at få en problemhund, - fordi ingen siger noget !!!

Alle mine hunde har elsket at køre bil, også selv om det blot var en lille tur til købmanden. De nyder bestemt at glo på køer på marken o.s.v. - og bliver en oplevelse rigere.

Mvh
Palle

06-12-2010, 15:26

Må indrømme jeg ikke rigtig gad svare, men er glad for nogle læser mit indlæg som det var ment.. Nemlig som nogle retningslinjer.. Men vi tænker bestemt ikke hunde er en ting.. Vi ville elske at kunne lege, aktivere og gå ture.. Grunden til jeg skrev det med sofaen, som der har givet misforståelser, var for at give et indtryk af, at vi gerne vil have en hund der er til hygge.. Og det med vi ikke vil have hunden med rundt overalt er fordi, vi har nogle venner der har deres med overalt, til irritation for mange de besøger.. Selvfølgelig skal den med på søndagsturen til stranden eller i skoven.. Og nej vi er ikke 14 år, men 26 og 27..
Men pyt, har fundet har fundet et par andre foraer, og rigtig dejligt til jer der er positive og kommer med råd.. For selvfølgelig ved vi ikke alt, og er langt fra perfekte.. Til slut vil jeg bare sige at den perfekte race for os gerne må savle, fælde og lave ting og unoder som hunde gør.. Ved godt de ikke er laver af porcelæn :)

06-12-2010, 17:47

Hej Signe

Tjae – skriftsproget har den ulempe, at man ikke kan fornemme tonefald og kan let misforstås. Sammenlignet med tonen på mange andre foraer, synes jeg nu ikke mit svar var så hårdt, - men ved godt man skal passe på her på Gipote - men blev alligevel lidt overrasket over dit svar !

Du kunne jo også i stedet for at blive sur, have svaret og rettet min negative opfattelse, som jeg ud fra det skrevne havde dannet mig, - men jeg beklager hvis jeg har taget fejl.

Nej – en Sanktbernhardshund synes jeg nu ikke du skal få. Det er bestemt ikke en begynderhund.

Jeg plejer ikke at anbefale en bestemt race – men verdens mest udbredte race Labrador retrieveren går du aldrig fejl af, - men der findes også andre lignende hundetyper.
Men ingen hunde kan opfylde dine krav, - det er noget du med træning skal lære hunden.

Men held og lykke med hunden

Mvh
Palle

06-12-2010, 18:37

Hej Palle
Jeg sidder og undrer mig lidt. Fordi som jeg kan læse det, kan hun faktisk give hunden et liv, som mange hunde ville være lidt misundelige på.
Derudover har hun/Signe en realitisk tilgang til det og siger netop at hun ikke vil have en Meget aktiv hund.
At du så i sidste åndedrag ender med at anbefale labradoren, som nærmest er national hund, forstår jeg slet ikke. Fordi det er jo netop en aktiv hund, noget rigtig mange børne familier har glemt.
Som jeg læser hundebøgerne, er der aktive racer og mindre aktive racer og så er det vel okay at vælge en mindre aktiv race ?
Især når man har realitiske forventninger til sig selv. Signe ville måske ikke blive lykkelig med en border collie. Men en afgansk mynde eller en leonberger eller en mops, kunne få et rigtig lykkeligt liv hos hende.
Mht hunde erfaring : Jeg kendte engang en dame, der havde 20-30 års hunde erfaring, som fik en for aktiv labrador. Den endte med at blive aflivet.
Så jeg giver ikke så meget for det, når folk siger den slags. Ikke at jeg ikke tror at du ved en hel masse.

06-12-2010, 18:52

Hej Gøjsen


jeg har ikke personligt kendskab til alle racer, og plejer ikke at anbefale nogen. Men for at råde bod, gjorde jeg denne gang en undtagelse, med labben som jeg har god erfaring med.

Afgansk mynde ? hmmmmm - se her http://www.gipote.dk/racehunde/Afghansk+mynde

Du har måske ret i - der er andre der er bedre egnet.

06-12-2010, 19:11

Der findes nok ikke en perfekt hundeejer! Men jeg er helt sikker på, at du og din kæreste er mindst lige så gode hundeejere, som mange af os andre. Så held og lykke med det!

06-12-2010, 19:33

Hvis man lige bruger noget ekstra tid på at sætte sig ind i racens særegenheder - og har fundet den rette opdrætter som fortæller og fortæller - så tror jeg egentlig, en islandsk fårehund ville være god for jer. Den elsker al slags aktivitet, lige fra gåture til hundetræning - og så har den en dejlig egenskab: når aktiviteterne er overstået, og man kommer ind og smider sig i sofaen, ja så har man en dejlig afslappet hund, som bare elsker at smide sig i sofaen og hygge. Så den kan både være aktiv og passiv! Den er utrolig social, og vil gerne med i byen. Men som I selv er inde på, så er det jo ikke alle steder, man vil have sin hund med - jeg kan ikke lige komme i tanker om, hvor.... men begge dele kan lade sig gøre.
Man skal selvølgelig passe på med at anbefale en bestemt race, men hvis man stiller nogle kriterier op: hvordan ønsker jeg, hunden skal være, og hvilket aktivitetsniveau kan jeg tilbyde - så finder man frem til nogle racer, som man kan kigge nærmere på. God fornøjelse! Check evt. www.islandshunden.dk

06-01-2011, 20:45

Hej Signe
Jeg vil anbefale jer en shih tzu el. lhasa apso. (har selv en blanding af disse 2 racer);
En super god hund. Det er en lille race, som kræver pelspleje. Den kan godt lide at komme ud, men behøves ikke længere gåture hverdag, men selvfølgelig skal alle hunde have motion.
Vi har ikke haft andet end gode erfaring med vores hund. Han er super dejlig, elsker katte, ingen problemer med pasning (alle vil passe ham). Jeg synes du skal gå ind og læse om racerne

10-01-2011, 19:10

Jeg ved ikke om det er noget for jer, men den første race jeg kom til at tænke på da jeg læste indlægget, var Cavalier King Charles Spaniel i kan søge på den.. De er ikke så store, kærlige, elsker at blive nusset og kælet for, og har en okay lang pels, meget dejlige og venlige hunde!! :)

22-01-2011, 23:21

http://www.gipote.dk/races/search

03-02-2011, 20:18

Som ejer af 2 af dem saa mener jeg , Afgansk mynde ville ikke egne sig... slet ikke til en forstegangs hundeejer.

04-02-2011, 16:01

Cavalieren synes jeg ville være en god ide... Er en super nem hund, elsker at hygge og kan også lide at være aktiv, er let at have med, og en god lang pels.

04-02-2011, 16:02

Cavalieren synes jeg ville være en god ide... Er en super nem hund, elsker at hygge og kan også lide at være aktiv, er let at have med, og en god lang pels.

04-02-2011, 17:23

Ved ikke om denne debat stadig blvier læst, men det er jo et spørgsmåål om at finde den race som passer ind i ens hverdag.
Vi har tidligere haft både Rotweiler og andre store hunde med succes, men nu har vi Lhasa apso, og det passer perfekt ind i vores hverdag.
De kræver ikke de lange gå ture, kan godt lide dem men ikke et krav. Sover som voksne 20 er ud af 24 timer. Elsker at hygge, og tager gerne venligt imod gæster uden at overfalde dem. Kan bevares som langhåret, men også søde som klippet.
Kan fint gå sammen med katte. Dejlig sjov glad hund, som heller ikke fælder.
Vi har 3 voksne og en hvalp, som faktisk er tilsalg, han er rigtig sød, kærlig og legesyg som en hvalp skal være.