Indlæg: 3

Oprettet af | Oprettet: 30-11-2010, 21:21

Min hund gør af os, når vi sætter os ned.

Vi har en dejlig 6 mdr. gammel Amerikansk Cocker, som har fået den uvane, at gø af os, når vi sætter os i sofaen for at slappe af. Jeg er sikker på den prøver, at opnå, at vi tager den ud at gå, lege eller i det hele taget blot aktiverer den. Det kunne jeg forstå, hvis hunden var understimuleret, eller vi ikke tog os af den, men der bliver leget, gået ture, trænet, både i hundeklubregi og i vores eget regi, så vi synes vi gør en masse for, at give hunden en god og aktiv opvækst. Nu er det jo sådan, at det ikke er meningen, at det hele skal handle om ham. Det er ved, at drive os til vanvid. Er der nogen der har en forklaring og ikke mindst, et godt råd.

Skriv et svar til indlægget



01-12-2010, 10:59

Hej Ole
Det er bare et meget typisk træk fra en spaniel , I kan stoppe det ved at lære ham at gå i kurven, når det bliver sagt,spaniels har også brug for at lære at det er sundt at kede sig lidt ind i mellem, giv ham i starten et spændende ben at tygge i , når han skal være i sin kurv.
I kan også vælge straks han begynder at gø, rejs jer op, vend ryggen til ham, når han er rolig sætter I jer ned igen, så snart han finder ud af at der ingen opmærksomhed gives, opgiver han den lille leg

02-12-2010, 17:48

Det kan også være at den har fået idéen om at den "ejer" sofaen? :)

28-12-2010, 19:58

Da min egen pige var hvalp, kunne hun også godt "brokke sig", hvis hun ikke fik det helt, som hun gerne ville. Hvis vi satte os i sofaen, lænestolen eller lign., så kunne hun stille sig op og gø.
Skæld endelig ikke ud, når din hund gør det. Det løser ingenting. :)
Min egen hund kom hurtigt over hendes "flip", for vi ignorerede hende simpelthen. I det hun begyndte at gø, så vi væk fra hende, og ignorerede hende 100% - inden 5 sek. efter, at hun var stoppet med at gø. Der roste vi hende. Ikke ved at rejse os, og lave aktivitet, men f.eks. med stemmen, eller ved anden "kontakt". Jeg ved ikke, om du kender til de dæmpende signaler (Hvis ikke, så find hurtigst muligt noget om det) - Men en samtale kan jo bestå af forskellige signaler. Dæmpet smasken, sammenknebne øjne, og sådanne ting. Jeg er helt sikker på, at hvis du prøver denne metode, så vil din hund ret hurtigt finde ud af, at den ikke får noget ud af, at "brokke" sig. :)