Det lader til I har ideale betingelser for et gravhundeliv, men jeg hæfter mig ved, hundene altid er sammen - på den måde hidser de hinanden, og både gøeri og tisseri har udspring deraf.
Det kan godt være at hundene får masser af udfordringer ved at trænes sammen, men det kan sagtens være "for meget" - læg mærke til svaret med at aktivere hver for sig, det er faktisk ret vigtigt....
Selv det, at jeres han er sammen med den mere "stille" tæve skaber åbenbart nogle frustrationer hos ham, så han må strinte - prøv at skille dem ad.
At de gø'r, har tildels med arvelighed at gøre, men er også vane, som det kræver god tålmodighed at bryde, ved at lære hundene noget nyt. I kunne jo starte ved morgenritualet, hvor du afleder/kalder på hunden evt. med godbider, medens din mand står op....
Nogle gange er det ganske små ændringer, der skal til for at gøre livet mere behageligt, for os - andre gange, må vi spørge os selv, om vi kan leve med den adfærd, der er gældende....