Hej Susanne,
Mange gode ideer og gode råd. Ved hurtig gennemlæsning synes jeg dog, at der mangler én væsentlig ting. Det er spørgsmålet om motion.
Efter min mening kan du prøve hvad som helst. Det virker ikke, hvis hunden har for meget energi. Jeg foreslår dig først og fremmest at sikre dig, at jeres hund får dækket sit behov for motion på daglig basis. Hvor meget motion en labrador har behov for, ved jeg ikke.
Kajs forslag er udmærket. Jeg gjorde i princippet det samme, da jeg fik en schæfer ved omplacering. Han var næsten tre år gammel og havde tilsyneladende ingen anelse om, hvad konceptet med en snor gik ud på.
Men ud over at dække hans behov for motion, så gjorde jeg også det, at jeg startede en gåtur i haven med ti minutters leg. Det tog toppen af energien og gjorde gåturen og indlæringen nemmere.
Når han går med lang snor ('snusesnor'), den er vel et par meter, så stopper jeg, hvis han trækker. Jeg holder stram snor, indtil han giver mig øjenkontakt. Så belønner jeg ham ved at gå fremad igen. Jeg er ikke særlig verbal, når det drejer sig om disciplin. Det foregår mere med energi og kropssprog.
Når han går på plads ved siden af mig og kommer lidt for langt frem, så gjorde jeg det i starten, at jeg vendte om og tog et til to skridt den anden vej. Så kom han. Nu behøver jeg blot at stoppe, så springer han nærmest baglæns for at komme på linje med mig.
Hvad angår at være vild, når der kommer gæster, så havde jeg samme problem. Faktisk løb schæferen på væggene ved enhver lejlighed, f.eks. også når vi skulle ud at gå tur.
Motion kan også helt eller delvist afhjælpe den situation.
Jeg gjorde yderligere det, at jeg selv lod være med at hilse overstrømmende på ham, når jeg kom hjem eller stod op eller på anden måde ikke havde set ham en tid. Efter min opfattelse er det en "menneskemåde" at omgås hunden på. En flokleder i en hunde- eller ulveflok gør ikke den slags, den er helt rolig og afbalanceret, når den kommer tilbage til flokken.
Jeg synes tit, at hundeejere forveksler glæde med ophidselse hos hunden. En hund, der springer op og ned af sin ejer er ophidset. Den gør det, fordi den plejer at blive belønnet for det. Enten med kærlighed eller godbidder. En hund, der hilser sin ejer stille og roligt med næsten først, er en hund i anderledes balance.
Det kan man så være enig i eller ej (og jeg ved, at mange ikke er), men i hvert fald løste den adfærd fra min side problemet, og schæferen er nu helt rolig og balanceret i hjemmet.
De bedste ønsker om at det løser sig for jer.
vh. Per