HJÆLP Aggresiv Shih Tzu!

Min shihtzu på halvandet år er blevet meget aggresiv.
Da jeg fik ham var der intet, men efter noget tid begyndte han at blive aggresiv når han ligesom havde "erobret" noget. ligesom et gnaveben, eller et stykke træ han havde fundet eller noget. Han er ellers ikke madaggresiv og har overhovedet ikke vist nogen tegn på det.
Så begyndte han at blive aggresiv når (Han begyndte på et tidspunkt at stjæle fra skraldespanden) Jeg skældte ham ud for at rode i skraldespanden. Og det udviklede sig til at han blev meget meget aggresiv og bed ud efter os, og nu skal vi bare være i nærheden for at han går amok.

Mig min mor og far har lige været på en 1 uges ferie, og min søster passede ham og da gik det helt galt. Det startede med at han "advarede" min lille niece da hun ville kæle ham imens han spiste, og det har han som sagt ikke engang vist en smule ubehag ved før.

Og hans aggresivitet (Jeg har ikke nævnt aaalle siturationerne gennem den tid jeg har haft ham) er ligesom en slags "stædigheds/jeg bestemmer" aggresivitet. Sådan det er forskellige mærkelige ting han bliver aggresiv ved, såsom at min søster da hun passede ham ville lukke en dør, men det syntes han altså ikke om så han bed hende i anklen (og det var ikke ud til hans madskål eller noget)
...Sådan mærkelige ting at han bare syntes at det skal ikke lige være sådan lige nu agtigt...
Og det er ikke bare advarende knurren eller nappen som det var i starten, han bliver virkelig virkelig aggresiv. Virkeligt uhyggeligt og jeg forstår det ikke.

Har han gået til træning?

Jeg tænker på, at sådan en lille hund kan man godt helt glemme at kommunikere med, fordi det er så nemt at få sin vilje fordi vi mennesker er så meget større og klogere, tror vi..

Selvfølgelig skal et lille barn ikke kæle med ham når han spiser. DET er da indlysende.

Og selvfølgelig skal han ikke hverken bide eller stjæle fra skraldespanden.

Men det er EJERS ansvar at undgå at sådan nogle ting sker. Skraldespande skal ikke være i snudehøjde, og børn skal ikke være tæt på, når han spiser.
--At han ikke vil have en dør lukket, kunne skyldes mange ting. Måske så han den dør som en flugtvej, fra nogle mennesker, som han så åbenbart slet ikke har tillid til. Eller måske syntes han bare at det ville blive for varmt, eller han lå måske og ventede på at du og dine forældre skulle komme hjem og ind af den dør.. Det er svært at sige, hvad en hund tænker, hvis man ikke gør det mindste forsøg på at forstå den.
Problemerne bliver selvfølgelig endnu værre, når han bliver passet af nogen han slet ikke er tryg ved. Så føler han meget mere trang til at forsvare sig selv.

Hvor længe har du haft ham?
Hvis han aldrig har været til hundetræning, så synes jeg at I skal finde en hundeskole hvor der er begyndertræning for små hunde. Det er rigtig, rigtig spændende at lære at snakke med sin hund så man kan løse forskellige opgaver sammen.
Og HAN vil blive meget gladere og mere tryg hvis han kan mærke, at I forstår ham og er stolte af ham.

Hej er der ikke nogen der gidder hjælpe mig???

Jeg er en ansvarsfuld hundeejer og elsker min vovse virkelig højt, og jeg har altså en hjerne.
Jeg har ikke brug for beskyldninger og råd om alm ting man skal have styr på når man har en hund.

Er der ikke godt nogle der gidder komme nogle brugbare råd? please

Som Ina siger kan det skyldes flere ting, - min mavefornemmelse siger mig dog, at det nok skyldes frustration, som mange hanhunde kan få under kønsmodningen ! - Hvordan reagerer han i forhold til andre hunde ?

Hovsa – ser først nu det er 6 måneder siden du skrev indlægger. - Er problemet stadig det samme ?

Ja problemet er stadig det samme, og inden for et par måneder eskaleret. (Jeg har ikke kigget regelmessigt herinde i lagt tid, håber jeg stadig får svar);
Men ja, det kan jo være alt muligt. Og nej han reagerer ikke godt i forhold til andre hunde, og jeg har tænkt på om han skal kastereres? Selvf ikke bare sådan lige, men måske e'r detnoget "kropsligt" Sygdom eller hormoner eller et eller andet. Fordi jeg syntes jeg har været virkelig kontant og stædig med ham, Og gør meget ud af ikke at forvirre ham når jeg opdrager ham osv osv... Altså jeg arbejder på at være en god hundejer i det hele taget, men det betyder jo ikke jeg gør det rigtige for ham.
Men når nu det er eskaleret i løbet af de sidste måneder så syntes jeg at jeg skal tage til en dyrelæge? Selv hvis det ikke er "kropligt" Men psykisk så kan han vel sige sin proffesionelle mening om det er psykisk eller ej... Og så skal jeg måske gå til en adfærds træner? (eller hvad det hedder);
Han er lige pludselig i løbet af en 14 dage heller ikke renlig mere. Og det tyder på noget psykisk? (Ved godt det kan være alt mulig, og måske er et tilfælde)

Jeg synes I hurtigst muligt skulle ta' til dyrlægen og få undersøgt jeres hund grundigt - dyrlægen kan jo først sige om det er psykisk, når hunden er undersøgt og fundet fri for sygdom.
At han ikke er renlig mere kan være psykisk, men han kan også ha' blærebetændelse, og det skal behandles ved dyrlægen.

Hvis dyrlægen ikke finder nogen "fejl" på hunden, vil det være en rigtig god idé at kontakte en adfærdsbehandler - du er jo selv inde på, at du måske ikke gør det helt rigtige, selv om du arbejder på det. Adfærdsbehandleren kan hjælpe på rette vej.

Det er meget synd for hunden, som det er nu, og også for jer - der skal proffessionelle folk til, som andre herinde også har skrevet...

Hvordan sletter jeg min tråd..? Problem solved...

Hej,

Hvordan har du løst problemet??