Hunden er begyndt at knurre af vores datter.

Hej, vi har en langhåret miniature gravhund på snart 2 år. Rigtig sød, glad og dejlig hund.
Han er desværre begyndt at brumme/knurre af vores datter på 8 år hvis hun kommer til os når han sidder ved mig.Det virker som om han vil fortælle at det altså er HANS mor og hun ik må snakke med mig og hunden når han sidder hos mig.
Han gør det også sommetider når hun vil sige hej til ham når han er i kurven, og andre gange, når han endda selv har lagt sig på ryggen foran hende og vil kløes på maven.
Jeg reagerede ved at sige fy og sætte ham ned på gulvet. Og kan se på ham at han allerede ved det var dumt gjort så snart han har gjort det.
Hvordan får vi vænnet ham af med det igen, inden det bliver værre, og inden vi får en baby i huset og 6 uger ?
Han hører normalt godt efter og er en meget klog lille hund.

Mvh Anja

Så er det jo med at sige NEJ, så han forstår det. Han er i den alder, hvor man vil til at arbejde sig opad i hierarkiet. Det er også fint, i en ulveflok eller i en flok slædehunde - men når man lever i en menneskeflok, så skal hunden vide, at mennesker i alle størrelser er øverst i hierarkiet, derefter hunden. Så når han knurrer af jer, så sig NEJ, og vent et øjeblik. Når han så udviser den ønskede adfærd, så roser man og fortsætter derfra. Knurrer han igen, så rejser alle sig op, vender ryggen til, og går et andet sted hen. At sige Fy og sætte ham ned virker nok ikke - det er en ydmygelse, men fortæller ham ikke rigtig, hvad det er I mener. For han gør jo ikke rigtig noget forkert set fra en hunds synspunkt.
Og så skal jeres datter lade ham være helt i fred, når han er i kurven. Det er hans "helle" hvor han går hen, når han har leget nok med børn og voksne, og trænger til lidt tid for sig selv. Der skal også være et sted, hvor en hund kan trække sig tilbage og være i fred, det kan vi mennesker jo også trænge til. Kurven er jo også det sted, I sender ham hen til, når I trænger til lidt fred for hunden, ikk`?
Ud over det, så skal I nok tage en snak i familien, så I er helt enige og konsekvente - det hjælper ikke noget, hvis den ene siger ja, når den anden siger nej.
I den situation du nævner, hvor han selv smider sig på ryggen og vil kildes på maven: hvis det er en rigtig knurren, så rejser man sig bare op og går sin vej med ryggen demonstrativt vendt mod hunden. Så finder han hurtigt ud af, at det ikke er en god ide. Husk det, som står i alle moderne hundebøger: uønsket adfærd ignoreres, ønsket adfærd belønnes. Men der er jo flere grader af knurren, som man skal tolke - der er den agressive knurren, men der er også en kælen brummen, som godt kan misforstås.

...og så har Ina svaret mens jeg sad og bryggede. det er som sædvanligt et godt svar, hun har brygget sammen, og noget som jeg ikke lige tænkte på - men jeg tror I kan bruge lidt fra os begge til det her, så skal det nok gå.

jeg tror hunde UDEMAERKET er i stand til at taenke at 'det er altsaa MIN mor og du skal IKKE naerme dig!' osv:);

dyr kan ogsaa fornaemme born er smaa og i dyreverdenen er de paa laveste niveau rangmaessigt.
at knurre kan hurtigt blive til et haps. saa jeg synes det er rigtigt at du saette hunden ned, men prov ogsaa at involvere din datter f.eks til at fodre hunden og nogle ovelser til at saette sig mere i hojere rang derhjemme og saa ikke lade dem vaere alene sammen. aldrig:)

Hej Ina,
alle de ting du beskriver gør de allerede. De har altid leget, øvet osv. Det er pludeslig fra den ene dagf til den anden at han erblevet s underlig. :o)

Hej, og tak for svar alle. Hun kommer kun til kurven ´fordi han lige hurtigt hopper op i den når vi siger hej, da den står ved døren. Hun rører den aldrig når han ligger deri. Har lagt mærke til det sidste døgn at han også holder sig på afstand fra hende. Hopper feks ikke op i sofaen og sengen til hende længere. Hun bliver klart ked af det, da de altid har været bedste venner.
Når man siger fy til ham er han den type der begynder at ryste over hele kroppen fordi han godt ved det er forkert. Og det er IKKE fordi vi slår ham, det kunne vi aldrig drømme om. Det eneste tidspunkt han er nogenlunde normal, er hvis hun har guffere til ham. Så vi er som sagt fuldstændigt overraskede over den måde han pludselig opfører sig på.

Hej, vi har et marsvin som jeg skal til dyrlæge med mandag, så vil lige tage en snak med hende omkring hunden også.
Men han er frisk, leger, løber spiser osv. Så tror virkelig ik det er det. :o) men helt utroligt svært at fatte, når de plejer at hygge sig så dejligt sammen. Emma har lige været væk en uge, så måske kan det være derfor. Og måske er han også lige lovlig meget forkælet. :o) men han bliver jo godt nok helt stiv i holdning og blikket og begynder at ryste når det er, og ved hun aldrig ville gøre noget grimt overfor ham. Og hvis han havde ondt, så ville det jo nok også være når vi andre kom til ham, mon ikke?

hej igen, jeg ville lige tilfoeje at der er mange smaa hunde som pludselig bliver arrige naar de kommer hojt op. dvs naar de sidder oppe hos ejeren eller paa en stol osv. saa laenge de er nede ved jorden er der ikke noget. kunne ogsaa vaere en mulighed:)hvis det er det, saa er der ikke andet at gore at vende dem af med at sidde oppe.

Han hoppede feks. i dag frivilligt og glad op i hendes seng for at sige godmorgen. han logrer, slikker hende i hovedet og smider sig om på ryggen for at blive kløet....For kun 2 sekunder efter at brumme af hende. Bliver helt stiv i nakken og stirrene med øjnene, altså som om der er nogen der vil gøre ham noget. Han er godt nok igen begyndt at gå ind til hende osv...Men stadig underligt han gør som han gjorde i dag, når han jo selv beder om at blive kløet på maven.