Hvorfor valgte du raceren eller blandingshund som det rigtige for dig?

Alle meninger modtages med kyshaand:)

hej Mia Maaya det var nemt nok, for har haft pomeranian siden 1989 og første kuld 1991 så gik der lang tid flyttede her til Jylland med mulighed for lille hundeopdræt...pomeranians....vores store hund er collie, Trunte. Synes ikke man bør avle hunde uden stambog, det er svært at følge linierne og vil ikke lave indavl, men gerne fremme raceerne. Ane

hejsa.

det gav sån set sig selv her at det lige blev blandinger jeg faldt for,da mit hjerte ligger ved hunde der på en eller anden måde har oplevet svigt,og på den måde er det mest blandinger der kommet forbi her. Før i tiden havde jeg shæfer,border collie og tervuerne..
Pt har jeg den bette Rikke D/S gårdhund+minipudel og Abbey der er min skønne gadehund fra thailand..Kan godt li arbejdet der kan være ved "genbrugshunde",at se dem blomstre og vise hvem de virkelig er bag usikkerheden..De er taknemmelige på en ganska særlig måde,synes jeg....når jeg engang ska ha ny hund kunne jeg godt tænke mig en berner sennen eller en sct.bernard..Men kender jeg mig ret,så bliver racen ved tanken og "genbrugshundene" bliver i det virkelige liv.
Venligst Sally

Vuf fra "kiksene"

Jeg har valgt pekingeser, ud fra, at det er en fantastisk familiehund. Racen er i dag, helt anderledes end "gamle dages" pekingesere, som var temmelig arrige, de "nye" pekingesere er blide, venlig, de elsker mennesker i alle størrelser, og vores er bestemt ingen undtagelse. Vores mindste børnebørn og vores killing er hans absolutte ynglinge.

Jeg valgte racehund (beagle), da jeg købte Aggi for godt og vel 1 år siden, fordi jeg da var 1.gangshundeejer og syntes det var den bedste måde, hvorpå jeg blandt flere forskeliige racer kunne studere mig frem til dén type hund, der var rigtig for mig. Med blandingshunde er det jo lidt sværere at vide, hvad du får, og det havde jeg ikke mod på. - Men dermed ikke være sagt, at jeg ikke synes, det er en god idé, at hente en hund på et internat og give den et godt hjem. Det har jeg flere familiemedlemmer, der har gjort med stor succes.

Egetnlig starter man jo med, i det hele taget at vælge hund. Det var nemt, for vi har haft hund stort set altid. De første var dejlige blandingshunde. Der er ikke noget galt med at vælge blandingshunde, jeg kender adskillige af slagsen som jeg godt kunne trives med. Så kommer det der med racen. Efter nogle år i det allernordligste Grønland, Thuledistrikt, havde jeg tabt mit hjerte til spidshunden. Vi havde en slædehund med hjem, og havde glæde af den i mange år. Altså en ren race, men der føres dog ikke stamtavler deroppe. Den næste var en hollandsk hyrdehund, som vi fik da den var 1 1/2 år. Skøn, aktiv hund. Da den desværre måtte aflives pga. kræft, var vi i syv sind. For længe før hollandshunden havde vi egentlig fundet frem til, at vi ville have en islandsk fårehund på et tidspunkt. Så nu var der pludselig to racer at vælge imellem. Vi valgte så at studere islandshunden endnu nærmere, og snart havde vi truffet beslutningen. Det er en hund med lutter gode, positive egenskaber, og raceklubbens avlsarbejde er meget seriøst og samvittighedsfuldt. Og før den endelige beslutning blev truffet, havde vi mødt voksne hunde af racen i forskellig sammenhæng. Og vi bliver bekræftet i vort valg hver eneste dag. Som nævnt andetsteds er fordelen ved en racehund, at man kan være ret sikker på, hvad man får. Det bliver aldrig 100%, det er jo ikke maskiner, men alligevel.

Jeg kunne aldrig drømme om at købe en hund uden stamtavle. Arbejder idag seriøst med opdræt og bruger kilometervis af timer på at undersøge linier og familier når vi planlægger en parring.
Mange mennesker gør et kæmpe stort forarbejde for at finde den rigtige race til lige deres familie, og ved at købe en hvalp med stamtavle, køber man også en sikkerhed for at den hund har størst sandsynlighed for at indeholde de særpræg der er ved netop den race man finder er bedst egnet til ens familie. Jeg ved godt at ikke alle gør forarbejdet godt nok, og der kan stamtavle og pris være med til at folk tænker sig bedre om og iøvrigt også søger en ordentlig vejledning i valg af race.
Den race vi har tabt vores hjerter til her i huset er Shetland Sheepdog. Vi søgte en lille aktiv hund der gerne måtte se sød ud, som ville passe med 3 børn og kunne være på bagsædet af en bil sammen med drengene. Vi startede med en tæve på 10 mdr. og senere er det blevet til rigtig mange skønne sheltier. En race som bestemt er "vanedannende"......søde, smukke, aktive, ekstremt kloge og yderst velegnede til de fleste former for hundesport!

Jeg valgte nila fordi hun er genbrugs hund der havde brug for et sted uden små børn ..Ja nu går jeg nok imod stømmen for jeg tror ikke jeg kunne finde på at købe en hund med tavle ,,jeg er nok mest til bladninger finde dem skønne :-)

Jeg startede ud med at have blandingshunde, men faldt for en race, jeg godt kunne tænke mig, at vide mere om, dem har jeg 2 stk. af nu.
Men jeg har så også 3 omplaceringshunde, alle med stamtavle.
Der er selvfølgelig en del arbejde med OP hunde, men det er ikke mindre spændende end hvalpearbejdet. Men næste gang står der hvalp på programmet ( også med tavle ), det glæder jeg mig meget til, når den tid kommer.
Jeg tror nok, at jeg altid vil vælge tavlen, men det er også fordi, at jeg er nysgerrig af natur, og gerne vil vide noget om hundens aner. Eeelsker DKK´s hundeweb ;)( og vidende opdrættere )

Jeg har altid haft blandings hunde (er 26 år) dels fordi min familie er sådan lidt gammeldags og ikke synes, at en hund bør koste ret meget og dels fordi jeg synes det er spændende med blandings hundene, når man ikke rigtig ved hvad man ender op med. Min første hund var lab, schæfer, golden, husky og newf. og var den smukkeste hund jeg nogen siden har set, men han var strid og meget selvstændig - nærmest arrogant. Jeg elskede ham selvfølgelig for det, men vi havde nok haft det lidt nemmere sammen, hvis han ikke havde været min første hund. Han var stor, langhåret, blå-sort med hvidt slips og en meget 'rank' holdning.
Mine nuværende hunde er min 12,5 år gamle konfirmationsgave Mulle - halvt golden, kvart lab og kvart border collie. Hun er helt skøn og holder sig fantastisk godt - hun ligner og opfører sig som en på 6-7. Hund nr. 2 er Pusle, en ca. 5 måneder gammel Dansk Svensk/Pekingeser :) Hun er valgt fordi vi gerne ville prøve en lille hund og godt kunne lide de korte næser, men ikke vejrtræknings- og øjenproblemerne der fulgte med. Hun er sluppet for begge dele og er helt bedårende :);
Jeg kunne sagtens finde på at købe mig en renracet vuf en dag - jeg er f.eks. ret vild med huskyerne og min kæreste vil gerne have en newf. så det kommer nok

Hunden i mit barndomshjem var en mellempudel uden stamtavle. Det var en genbrugshund, som enten skulle have et nyt hjem eller aflives. Den blev tudsegammel, og var en elsket familiehund en hel barndom igennem. Min første egen hund var en blandingshund med meget meget dårligt temperament. Hun dementerede alle forestillinger om, at blandinger er så gode. Så ville jeg have hund for alvor, og jeg brugte tid på at tænke igennem, hvad jeg ville. Det skulle være en stambogsført, så jeg så godt som muligt kendte egenskaberne. Det skulle være en hund, som jeg kunne træne og arbejde med. Meget hurtigt nåede jeg frem til, at det måtte være en retriever. Det endte med at være en golden, og jeg er nu på nummer 6, 7 og 8. Alle sunde hunde med et herligt temperament. Jeg elsker racen, træner på eliteniveau og avler. Jeg elsker goldens glade sind og synes, at det er bare min race.

Lyder meget som min egen erfaring... de blandingshunde jeg har haft, havde alle haft daarligt temperament. Min forste stamtavle hund som iovrigt kommer fra en super avler der tester sit avl for godt stabilt temperament, ER en fantastisk dejlig hund med en mild personlighed. vi er SAA begejstrerede for ham.