Hej Maria
Der kan være mange grunde til at din Dobermann reagerer på denne måde.
For det første kan der være nogle rent racemæssige grunde. Nu ved jeg ikke hvor gammel hun er, men det vil være helt normalt hvis hun begynder at reagere på andre hunde når hun bliver køsmoden, dvs. omkring et års tid.
Hvis det er noget der er opstået pludseligt på et senere tidspunkt i hundens liv, vil det være en god idé at få hjælp til at finde ud af hvad årsagen kan være.
Det behøver absolut ikke at være et spørgsmål om manglende tillid!
Det at spise først, gå først ud af døren, ikke at hilse på hunden når man kommer hjem, gå forrest på gåturen og lignende metoder har intet at gøre med lederskab og er ikke noget jeg vil anbefale. I bedste fald vil disse metoder blot efterlade din hund mildt undrende, i værste fald vil hun "stå af på dig" da det er nogle ting der ligger meget lang fra hundens (og ulvens) natur, og så har du først problemer!
Det er også meget vigtigt at du aldrig skælder din hund ud når hun reagerer uhensigtsmæssigt, da dette blot vil forværre problemet.
Det bedste råd jeg kan give dig er at få en professionel adfærdsbehandler til at se på din og din hunds indbyrdes samspil og ud fra dette udarbejde en plan til jer så i kan få løst det på en måde der styrker jeres forhold.
Du er velkommen til at benytte mig eller blive henvis til en af mine kolleger hvis du har lyst.
Mange venlige hilsener fra Isabella Andersen
Happyhound.dk