Indlæg: 3

Oprettet af | Oprettet: 02-02-2008, 15:00

Aggressiv hanhund

Hej med jer! For ca 3år siden fik vi en dejlig Rottweiler han i vores lille familie.
Det har budt på lidt magtkampe og en masse dejlige stunder, men som han er blevet ældre er han blevet mere og mere aggressiv overfor andre hanhunde!
Så sent som idag på træningsbanen, lykkedes det ham at rive hundesnoren over og overfalde en dejlig lille formel 1. Dette er udelukkende fordi den anden er en hanhund. Jeg har set diverse "Hyggeprogrammer" i tv om hvordan man fjerner disse tilbøjligheder, men har ikke haft held til at fjerne det hos min kære Franco.
Jeg ved godt at Rottweileren er en race som er noget selvhævdende, men kan man ikke gøre noget? Vi prøvede en kemisk kastraktion på ham for et lille år siden, men det ændrede ingenting.

Skriv et svar til indlægget



11-02-2008, 18:49

Hej Nicki

Jeg kan godt forstå at i er kede af at jeres dejlige vovse ikke kan lide andre hanner.

Det er dog en fuldstændig naturlig adfærd for en han Rottweilwer. Han er i en alder hvor han har fået fastetableret sin personlighed og en del af denne er altså ikke at kunne med andre hanhunde.

Det er ikke realistisk at han skal kunne komme til at kunne lide andre hanhunde. Det burde dog være muligt at arbejde på problemet således at hans reaktion på disse bliver mindre.

Hvis i vælger at gøre dette vil jeg anbefale jer at kontakte en velkvalificeret adfærdsbehandler. Denne vil, efter at have haft en grundig snak med jer og at have set jeres hund, kunne udfærdige en behandlingsplan der udførligt beskriver hvordan i skridt for skridt kan arbejde på at nedsætte hans reaktion.

Et mål kunne f.eks. være at han skal kunne passere andre hanhunde på en vil afstand uden at reagere.

Det er yderst vigtigt at i aldrig skælder ham ud eller lignende når han reagerer uhensigtsmæssigt. Dette vil blot være med til at forstærke hans negative opfattelse af andre hanhunde.

Hvis i beslutter at få hjælp til at arbejde på problemet er i velkomne til at bruge mig eller at blive henvist til en af mine kolleger.

Mange venlige hilsener fra Isabella Andersen
Happyhound.dk

13-02-2008, 18:25

Hej Isabella

Jeg er lidt ked af dit svar, men havde det på fornemmelsen...

Vi har prøvet mange ting for at få ham til at slappe af når en anden Han har nærmet sig, men må nok indrømme at vi skal have proffesionel hjælp for at komme nærmere en løsning.

Det er lidt frustrerende når hunden er den dejligste familie hund man kunne tænke sig.

Kender du til nogen i nærheden af Randers med de rette kompetencer?

Mvh
Nicki

13-02-2008, 22:08

Hej Nicki

Jeg kan godt forstå at du er lidt ked af at der ikke er nogen nemme løsninger på problemet.

Jeg synes imidlertid det er rigtig positivt at i har besluttet at få professionel hjælp! Jeg er sikker på jeres dejlige vovse fortjener det ;-);

Jeg kender ikke nogen personligt i Jylland. Men i kan prøve at gå ind på Paff.dk. Det er kun veluddannede behandlere der henvises til her.

Jeg ved også at der bor en der hedder Bettina nær