Davs Randi
Ja, du kan tro, vi er nok mange her, der har prøvet at miste vore dejlige hunde. Jeg gik næsten helt i coma, da jeg måtte aflive min dejlige hund i 2002. Først hele forløbet med sygdommen og så den endelige dom, det er simpelt hen umenneskeligt. Jeg havde så det valg, at prøve kemo, men der var ingen garanti. Så jeg valgte det for min hunds vedkommende bedste, nemlig en hurtig smertefri aflivning. Men du godeste, jeg tudede hele vejen hjem. Dagene efter var frygtelige, der var så tomt, når man kom hjem, ikke en våd snude, der duttede lidt til en om natten.
Men når man som jeg er opvokset med hunde, ja, så måtte jeg hurtig have en ny. En ny kan aldrig erstatte den hund man har mistet, men for mit vedkommende syntes jeg, at man lidt hurtigere kommer videre.
Jeg har stadig alle de præmier, rossetter, medajler jeg vandt sammen med den hund, og billeder, ja, det har jeg allevegne. Han gav mig så meget, så alligevel den dag idag, ja, så er han med mig:-).
Jeg håber, at du kommer videre på en god måde, måske med en lille ny hvalp??
Kh Lonni