Den forbistrede hundekrog

Så er det der igen, opslaget der fortæller om et fortvivlet menneske, der pludselig ikke længere har hund: Hvor er Pjuske? Fjernet fra hundekrogen foran xxx-discount mellem klokken 14.00 og 14.10. Hjælp. Stor dusør gives. Tlf. xxxx

Hvorfor kan folk dog ikke lade hunden blive hjemme, når de går i butikker. Det kan da være fristende at kombinere gåtur med indkøb, men der stjæles mange, især mindre, hunde på den måde. Og det tager kun et øjeblik at snuppe en ubevogtet hund, uden nogen ser det.
Man må ikke stjæle, men der er alligevel nogen, der gør det.

Noget af dét, der kendetegner Danmark og danskere i Danmark er jo den tillid der pr definition er folk imellem. Der er ikke ret mange andre steder i verden, hvor man lader sine børn stå udendørs i barnevogne - eller sine hunde ubevogtet foran butikker o.lign. Og det er da dødcharmerende, at man stoler så meget på sine medmennesker. Faktisk er det noget, man som udedansker praler lidt med, når man taler om hjemlandet! Så hvor er det bare ærgerligt, hvis de tider er ved at være forbi, hvor man trygt kan stole på, at ingen rør ens hund eller barn i et ubevogtet øjeblik! Når det så er sagt, kan man måske stille spørgsmålstegn ved, hvor spændende det er for "Pjuske" at sidde foran en butik og vente på sin ejer. Min hund ville i hvert fald hurtigt få nok...