Det er altid nemmest at forebygge problemer i hvalpetiden, end når hunden er blevet voksen. Alligevel kan eks. bideproblemet genopstå i teenagealderen, som din hund er i nu 9.mdr.gammel. Dog tror jeg ikke bideproblemet er uløseligt,når det kun er af glæde og i hilsesituationer. Prøv helt at lade være med at lade den hilse på gæster, lige når de kommer. Er de først kommet indenfor, har hængt tøjet og sat sig i stuen, så er hunden tit "dampet af" måske gider den slet ikke hilse. Gæsten skal ikke hilse på den, men lade hunden komme først til dem. Hunden skal ikke lukkes bag en dør, når det ringer på døren, men hvis det er muligt for ejer, kommanderes hen i sin hundeseng, og blive der,før døren åbnes. Eller i et tilstødende rum, bag et børnegitter, hvor den stadig kan se gæsten der kommer på besøg. Held og lykke med klaring af problemet.