Vores agility-træner her i Ribe har en datter på din alder, som engang i mellem løber med en af hundene - og det går rigtig flot. Super, at du er blevet bidt af sporten. Du kan få meget ud af det, hvis du kan komme med på et hold. Men ellers kan du lave mange af tingene selv, det behøver ikke koste penge. Du har fået et par gode tips til slalom, og tunnelen har du også styr på. Men balancebommen er jo f.eks. kun et bræt og nogle lægter, og mange af de andre forhindringer kan man også improvisere. For hunden er det vigtige jo ikke, at den ser nogle flotte baner, men at den lærer at gøre det, du beder den om. Og så synes jeg det er fint, at du selv nævner, at du ikke vil kommandere eller skælde ud. Det skal jo også være sjovt for hunden - en form for avanceret leg, kunne man sige. Balance kan jo også være et væltet træ i skoven, tunnelen kan være et kloakrør - ja, kun fantasien sætter grænser. Held og lykke, og mor jer godt! ps. vi skal deltage i vores første konkurrence 30.maj - det bliver spændende. Jeg tror, jeg er lige så stort legebarn som du er, men 4 gange så gammel...godt og vel...