Valg af Dansk Svensk Gårdhund

Hej med jer!

Håber nogen kan hjælpe mig!
Vi er en familie som sidder og overvejer at anskaffe os en Dansk-Svensk Gårdhund!
Jeg har altid været vant til store hunde som Berner Sennen og har egentlig svært ved at forestille mig sammen med en lille hund.

Nå men jeg vil gerne høre lidt om racen...ikke så meget om standarden (det kan jeg finde på utallige sider), men ønsker at høre om hvordan er / hvordan opfører DIN Hund sig hjemme hos jer!

Hvad siger jeres børn til den hvis i har sådan nogle? Og hvordan er den overfor børn??
Er det en hund som bjæffer konstant......ligesom de små terrierer??
Skal man vælge en hanhund/hunhund??

Vi har også lidt i tankerne at det er vores første hund og tænker lidt om racen at det ville være en god 1.gangs hund......hvad siger i til det?

Håber i kan komme med nogle gode historier!

Hej.
Jeg har haft en gårdhund og han var allertiders, en rigtig skødehund som elskede at lege og havde altid fuld fart på, en gårdhund er ry for at gø meget så det er noget man skal tænke på, racen er rigtig god til børn, min var rigtig sød overfor min kusine, men var også meget stædig. En gårdhund kræver en del træning, men kan godt vælges som første hund, det var min også. Så jeg kan godt anbefale den, men skal bare tænke ved at de kan være meget hypper og kan gø en del.
Håber dette kan hjælpe.

Anne

Jeg har ikke selv d/s gårdhund, men har familie, der har haft én. De eneste to lidt negative ting, de erfarede med den, var: rigtig megen fældning, små stive hår, der sætter sig fast i alt, samt temmelig meget gøen. - Ellers kun positive ting: sød og kærlig hund, også fin med børn, der elsker gode gåture og er meget kælen.

Jeg har en gårdhund, og vi er selvfølgelig meget glade for hende, men det bliver absolut vores sidste!

Hun er bange for alt og alle, som ikke er hjemmehørende i vores husstand, og hun er meget gøende, en ting vi har kæmpet med siden hun var lille, hun gør ganske enkelt af alt. Folk, som går forbi huset, folk vi møder, når vi går tur, andre hunde (som hun også er bange for), og folk der vil snakke med vores lille pekingeser, som elsker alt og alle. Vi fik at vide af opdrætteren, da vi købte hende, at hun var vant til børn. Jo tak, så meget at når vi går forbi børnehaven her på vejen, (blind vej, så vi SKAL forbi) er hun ofte ved at gå i panik, når børnene er ude og lege.

Men der er også positive sider ved hende, herhjemme er hun den største kælegris, der findes, når vi altså bare ikke har gæster, så starter hendes gøen!

Hvis I gerne vil have en gårdhund, er mit råd: Find en rigtig god opdrætter, som I virkelig har tillid til, køb endelig ikke en hund "ved stalddøren".

Hilsen Lillian.

vi har en, og han gør næsten aldrig! der er 3 børn i famillien, som han er meget glad for...han elsker alle hunde og mennesker, så jeg tror det er meget forskelligt om hvordan det er fra hund til hund :-)

Kender racen fra to naboer + min lillebror. Søde og sove hunde, som har godt humør. De gør lidt engang imellem, men ikke så meget at det generer nogen. Og de kan alle tre lege rigtig fint med vores islandshund. Men jeg må indrømme: når man går fra stor til lille, så er det en omvæltning. Vi levede mange år med grønlandshund, 65 kg, og så er alt andet næsten for småt. Så kan man glæde sig over, at der ikke skal så meget ind gennem forenden, og der kommer heller ikke så meget ud den anden vej ;-D

DSG kan trænes til alt. Det kommer an på jer, hvad ønsker I?
Husk at DSG er en cirkus hund, som kan lære alt, hvis man er meget meget sød over for den og hvis man lærer sine børn at behandle vovsen efter vovsens basale behov. Den elsker alle, som elsker ham/hende. Den kræver utrolig megen kontakt, dvs. berøring, snak, samvær. Må ikke være alene alt for lang tid, skal være med, hele tiden, må ikke sættes til side. Og ikke skældes ud. En glad og sød DSG er et medlem af familien, på godt og "ondt". Gøen, ja, det er ikke en stum hund. Den passer på, min gør af glæde, når vi får gæster, men er stille ligeså snart gæsterne hilser på hende. Og så gør hun når hun hører at nogen kommer ind i huset. og igen, hvis man straks taler til hende, så tier hun stille. Har en vedudviklet sans hvad angår andre artsfæller, dem hun er usikker på, dem undgår hun. Når hun er alene, så sover hun, ligemeget hvem kommer i huset eller hvad sker der ellers rundt omkring.
( vi bor i en lejlighed). Hun er i trygge rammer, faktisk så har jeg fundet ud af, at det er mig der bestemmer hendes sindtilstand, dvs. mine reaktioner, min opførsel overføres på
min vovse. Det er mig, der passer på, ikke omvendt.Og sådan skal det nok være med os og vores kæledyr.

kh
Zuzana

Vi havde også 2 Dansk/Svenske gård hunde for nogle år siden en han og en hun og som med mange hunde er de først 3 år de mest opdragelseskrævende.
Vores tæve var meget bange for hannen, så vi ringede til opdrætteren efter et par år og spurgte om hun havde nogle råd. Hendes svar var at vi skulle lade tæven få et kul hvalpe, ingen kan klare en tæve der har haft hvalpe sagde hun og sørme om ikke opdrætteren havde ret, vi fik en helt anden hund efter det, hanhunden skulle nok nære sig hvis hun knurrede og vi selv synes det var så spændende at have hvalpe at hun fik lov at få 2 kuld mere senere og vi fik fantastiske 13 år med begge hunde.