Indlæg: 13

Oprettet af | Oprettet: 03-04-2010, 16:54

Hvilken hund skal jeg vælge?

Hej derude.

Er på udkig efter en hund, og kunne godt tænke mig en Border Collie, men jeg har fået at vide, at den kræver meget opmærksomhed!
Så kunne godt bruge lidt hjælp til at finde den perfekte.
Har nogle krav:
Den skal være omkring 40-50 cm høj.
Den skal være legesyg.
Den må ikke fælde for meget.
Den må meget gerne have nogle hyrdehunde træk, uden at kræve lige så meget som en hyrdehund.

Ved godt det lyder lidt ¨mærkeligt¨ med krav, men håber i kan hjælpe!!

På forhånd, tak!

Skriv et svar til indlægget



03-04-2010, 16:54

Ps. Den må meget gerne ligne mit billede!

03-04-2010, 17:03

Jeg kan kun sige: islandsk fårehund. Den passer tilsyneladende til dine ønsker om en hund, så det er bestemt umagen værd at studere racen lidt nærmere. Lad tålmodigheden råde og få din hund gennem en af de gode opdrættere - der er ventetid på hvalpe - og brug tiden på at studere racen. Kom evt. en tur på vores træf den sidste weekend i august. Hjemmesiden hedder www.islandshunden.dk
Jeg synes ikke dine krav lyder mærkelige...

03-04-2010, 18:06

Tak for hjælpen! Hvad med pelsen? Fælder den meget, og skal den have meget pleje?

03-04-2010, 18:21

Nej, det er så nemt, så nemt. Islandshunden er netop kendt for sin selvrensende pels. Uanset hvor mudret den bliver, så er den ren igen i løbet af den tid det tager, indtil den den er tør. Vi børster ca. en gang om måneden, og den fælder ikke særlig meget - men alle hunde fælder i foråret, for vinterpelsen skal væk, det kan man ikke lave om på.

03-04-2010, 18:25

Du skal da have en stabyhoun:);
Den er legesyg og elsker at lege både på land og i vand.
Det er godt nok en jagthund, men elsker at være sammen med flokken. Den er lærenem og elsker at behage sin ejer.
Pelsen er nem at holde. Faner og hale passer stort set sig selv, og den fælder "middel".
Superskøn hund!!!
I Danmark er der kun omkring 300, så der er 6 - 12 måneders ventetid på en hvalp. Man kontakter hvalpeformidleren, som så henviser dig til en tæve med hvalpe.
Kig på stabyhoun.dk efter mere information.

03-04-2010, 19:07

Efter min ringe mening, er det vanvittigt svært at råde andre til, at vælge en bestemt race. Jeg har to racer, som er helt rigtige for mig, men som måske er hamrende forkerte til andre mennesker!

Jeg ville, som kommende hundeejer prøve at indkredse de racer, som måske kunne komme op tale, og derefter læse alt hvad jeg kan omkring dem, derefter vil jeg gå på en udstilling og se racen som jeg måske har valgt, og tale med ejere af den. Det tror jeg er det bedste hint, til at få den helt rigtige hund.

Hilsen Lillian.

04-04-2010, 10:27

Hvis du kigger under emnet "hvalpe" for ca. en måned siden, er der en række indlæg under titlen "første gangs købere".

04-04-2010, 22:36

Okay, tak for hjælpen. Nu bor vi i et parcelhus område med en have på ca. 1400 m2. Vil hunden få svært ved at opnå sine fysiske krav, eller er det nok? Og hvor meget opmærksomhed kræver den Islandske Fårehund for synes den virker rigtig interessant!

05-04-2010, 10:41

Hej Alexander
Jeg vil sige at du skal lytte lidt til Lillian, det er kun muligt for os andre at gøre opmærksom på hvad racer vi kender til, og det er jo ikke sikkert det er den perfekte hund for dig.
Da vi i sin tid skulle have hund gik vi igang med at studere hunde racer fra A til Z og der fandt vi så nogle enkelte vi ville lære mere om og det viste sig faktisk at vores drømmehund var af en race som vi aldrig havde hørt om og det havde andre vi kender heller ikke, nu har vi 2 Finske lapphunde og en mere på vej så sådan kan det gå :);
Du har jo allerede pejlet dig ind på str, og andre krav så det er jo let at springe dem over som enten er for store ell. små
så er det faktisk overskueligt, god jagt på drømmehunden.
Vh Judit

06-04-2010, 16:49

Okay, tak for hjælpen alle sammen. Kunne godt tænke mig at se en Islandsk Fårehund i virkeligheden, og møde en. Hvordan gør jeg det? Skal jeg tage til en udstilling eller hvordan?

06-04-2010, 18:27

gå ind på www.islandshunden.dk - der finder du alle de oplysninger, du skal bruge, ring til et medlem af bestyrelsen og du vil blive hjulpet videre. Der er også oplysninger om opdrættere, måske er du så heldig at der bor en i nærheden af dig. God fornøjelse!

06-04-2010, 19:00

Tusind tak!