Vi har prøvet de ting. Både et halvt hus til rådighed og lidt musik. Med det resultat at vi skal have besøg af maler og tømrer. Så prøvede vi med et mindre område - med samme resultat. Nu har vi lavet en rimelig stor hundegård med adgang til isoleret redskabsskur, og jeg syntes, det er en meget fin løsning til ham. Også bedre end en lille snæver gang, her kan han komme ud hele året og også ind i varmen. Han har forskelligt legetøj og tyggeting, noget at ligge på både inde og ude, inde er det bl.a min gamle jakke, så der også er noget der lugter af mig, som han er meget stærkt knyttet til. Og så lige til sidst, jeg fornemmer, at I tror, min hund mangler noget...Det bliver jeg lidt ked af, for jeg elsker dyr, - og da især min hund!- det er min 3. hund, de andre var en schæfer, tervueren og nu en border. Jeg har gået til hundetræning i DCH i 10 år, og trænet hvalpehold, og går til både almindelig lydighed og agility. Jeg træner med ham hver dag og går lange ture med ham 3 gange om dagen, vi er meget sammen med ham, og tager ham med os, når det er muligt. Men altså ikke på arbejde fra 8-13.30. Så alt i alt føler jeg han har et godt liv. Og jeg ville så bare forbedre den del af hans liv, hvor han ikke kan være sammen med sin familie.
Tak til Lise - jeg har været inde og læse om det. Og det må jeg bestemt have prøvet.