Indlæg: 15

Oprettet af | Oprettet: 30-03-2010, 11:53

Hundeposer

Hundeposer til opsamling af .... er en god ting, når de bliver anbragt det rigtige sted efter anvendelsen: i skraldespanden. En rigtig god ting i byerne, så man er fri for smat på fortovene. Det lyder da ikke særlig indviklet, vel? Nu oplever man så det sære fænomen, at folk der går tur i hundeskove, i andre skove, og andre steder herude på landet - sågar langs vejen - samler bæen i en pose, og binder posen fast til en gren. Så kan den hænge der og dingle i flere måneder. Eller man lader pose og indhold ligge på stedet - kommer der mon en vejmand og samler op?
Det ville ikke være noget problem, hvis blot alle disse poser var komposterbare, men desværre er de fleste af almindelig plastic, så de ligger og pynter længe. HVORIMOD en bæ i "fri dressur" bliver naturligt omsat i løbet af et par dage.

Skriv et svar til indlægget



30-03-2010, 12:59

Det er jo også et fænomen, man ser inde i byen, hvor jeg selv bor! Folk samler op og smider posen langs med vejen eller i noget græs/buskads, og så er man jo næsten lige vidt.
Jeg tager det også med hjem til min egen affaldsspand, men har dog også været ude for, at nogen har sagt, at jeg gerne på smide det i deres affaldsspand.

I øvrigt samler vi op alle steder vores hunde sætter sig, og hvis alle gjorde det, tror jeg megen smitte af forskellig art, kunne undgås.

Hilsen Lillian

30-03-2010, 18:04

Ak ja Kaj, dette er en af mine kæpheste - saml op efter din hund! Har lavet indtil flere indlæg om emnet - især efter nogle gange at være kommet hjem og have trådt i en l....! Jeg undrer mig også over at det kan være SÅ svær en disciplin at mestre for nogle hundeejere. Og stakkels den som skal slå de offentlige græsarealer og kommer til at køre de efterladte fyldte poser over med maskinen som bliver smurt ind i indholdet :-(

Lillian er inde på en lidt anden, men ikke desto mindre vigtig problematik: nemlig smittespredning. For ikke nok med at det er utroligt ulækkert at lade det ligge (i pose el. ej) men det er også en smittekilde af de helt store og har man én gang prøvet at ens hund har haft orm, så er man altså bare helt hys med det.

En sidste ting som jeg også synes er et problem i den anledning er, at det jo ikke kun er os hundeejere som lægger mærke til det - det gør alle andre også. Og folk kan jo ikke se hvem der samler op og hvem som ikke gør det (medmindre man ligefrem har den fyldte pose i hånden), og det gør altså at alle vi hundeejere bliver set skævt til - er selv blevet verbalt overfaldet en gang, hvor en hund havde lavet i en indkørsel og husejeren troede det var en af mine hunde, øv!

30-03-2010, 19:12

Vores datter havde for nogle år siden, en ældre mand som var så "flink" at lufte sin foxterrier i hendes indkørsel, og hun "opførte" sig pænt længe, men en dag slap den gode opførsel op, hun løb ud og samlede op, gik ud på fortovet og kaldte pænt på manden. Hun fortalte ham at han havde glemt noget, hvorefter hun klappede den varme hundel.... i hånden på ham.
Det skal siges, at hun aldrig så ham gå den vej mere....
Hilsen Lillian

31-03-2010, 11:27

ha ha sejt så kan han lære det!!! håber det ikke går ud over en anden indkørsel i stedet... tænk sig engang at folk gør sig den andtrengelse at samle pøllerne op i en pose og så bare smider posen på jorden???? eller enda kan finde på at hænge den i et træ... det er jo slet ikke til at fattehvad der bevæger sig i de hoveder...

31-03-2010, 15:38

Jeg syntes også det er noget værre svineri, at folk ikke samler op efter deres hunde. Det kan også blive for "hysterisk" Min mand og vores to hunde gik inde på en mark, hvor der også var både heste og køer. Så besørgede den ene hund. En mand spurgte min mand, om han ikke skulle samle op. Hvortil min mand svarede "nej, jeg har ikke noget at bruge den til"

31-03-2010, 15:51

Det burde jo være så indlysende, og jeg er ikke nødvendigvis tilhænger af regler, love og bøder; men når man nu, hvor sneen er smeltet, flere steder ligefrem vader i hundelort, så får man den idé, at det burde være forbundet med en bødestraf af firecifret størrelse at efterlade lortet eller posen med samme indhold på gader, stier og velpassede græsarealer.

For min skyld måtte politi og parkeringsvagter gerne udskrive en bon på 1.000 kr. eller mere til de respektløse hundeejere, der ikke samler op efter deres hund.
Og så smid da hjertens gerne den pruttepose med indhold i nærmeste skraldespand, hellere det end i naturen. Hundeejere, der kommer forbi her hvor jeg bor, må selvfølgelig meget gerne gå ind i min indkørsel og bruge min affaldsspand, hvis de har en fyldt pose.

Et helt andet spørgsmål er, hvor ansvarlige hundeejere samler op, og hvor de ikke gør. Det er der ikke nødvendigvis enighed om. Jeg samler op på alle gader, fortove og stier samt i kanten af disse. Jeg samler også op på velpassede græsarealer. Jeg samler ikke op i skovbunden udenfor stier og dyreveksler, og heller ikke på upassede arealer, hvor f.eks. græsset står meterlangt.

vh. Per

31-03-2010, 16:51

Nå, der fik jeg lidt bedre samvittighed...vi går i hedeskov og egne markveje og....samler ikke op kun i hundegård og gårdsplads. (der er sjældent noget i hundegården, deventer til de bli`r lukket ud.)men der færdes heller ingen mennesker,,kun indimellem en af disse gangstativer, i ved nok. Ane og vovserne

31-03-2010, 18:18

He, he - ingen grund til dårlig samvittighed Ane ;-) Jeg synes helt sikkert også der er forskel på hvor man har pligt til at samle op. Der er visse steder, som Per også nævner, hvor man må forvente at kunne støde på lidt af hvert og risikere at blive beskidt (de vilde dyr er der jo også!), der hvor jeg synes det er et problem er i byerne hvor der er tæt bebygget og i parkanlæg o.lign.
Potedask fra
Gitte og Uldtotterne

31-03-2010, 20:52

Ja Per, et par lorte, et lag sne, et par lorte, et lag sne, et par.... Du får mig til at tænke på min tid på Grønland - der var lige nogle dage i foråret, hvor man glædede sig til, at lortene rendte med smeltevandet ned ad bakken og ud i fjorden. Med 10-11 slædehunde var jeg selv medskyldig... I øvrigt gør vi det selv på samme måde, som du og et par andre skriver: saml op hvor der er "kultiveret" og lad ligge, der hvor naturen råder. Der er jo heller ingen, der render og samler op efter ræve, mårer, fasaner osv...

31-03-2010, 21:47

Jeg har altid en rulle pølle-poser med i lommen, fordi min vovse kan finde på at prutte 2 gange i løbet af en gåtur, og så er det jo ikke så smart hvis jeg står og mangler en pose til prut nr. 2.
Min hundeluftejakke bruger jeg også når jeg kører på knallert ind til byen. Og det er altså sjovt at køre op på siden af en "fin dame" hvis hund sidder med krum ryg, slå visiret op og række hende en pøllepose. Uanset hvor dårlig en start jeg har haft sådan en dag, så bliver den reddet af deres forbavsede ansigtsudtryk :) I LOVE IT!!!
God påske til jer alle.

01-04-2010, 01:44

Jeg har 2 stk schæfertæver og indimellem forbavses man over dyngen de kan levere,menjeg samler selvfølgelig op, men for at være fri for at bære på en "lortepose"går jeg hen til det nærmeste buskads smider lorten ind mellem buskene vender posen med den "rene " side udad slår en knude på den og putter den i lommen,så der er ikke nogen der bliver generte af mine hunde.
God påske

01-04-2010, 08:30

Jeg sætter små flag i hundel.... når det foregår lige udenfor min grund. Jeg har stået i mit vindue. og stirret en hundeejer lige i øjnene mens hans hund besørgede lige udenfor. Efter de små flag er der sjældent høm høm lige ude foran vinduer og dør....
GOD PÅSKE til alle

21-09-2010, 11:54

Hvor køber du poserne i kassevis? Har tidligere købt billigt i webshop, som desværre er lukket nu. Vi er ved at løbe tør, så vi vil gerne have et godt tip.