Hanhunde

Vi har seks ruhårede gravhunde. De bor alle inde, og kommer i møbler m.m. med vores velsignelse.
Men - tre af hanhundene kan til tider være en pestilens, da disse kan finde på at småstrinte lidt tis ved stoleben og dørkarme og lignende. De har alle tre været kønsmodne, heraf den ene i avl, mens en fjerde som ikke laver ulykker blev kastreret inden kønsmodning.
De tre slås ikke indbyrdes, men kan godt stille sig op i "farlige" positurer krydret med dyb brummen efter behov.
De er generelt lydhøre for kommando, men ikke i samme grad som vores labrador, der reagerer prompte på enhver kommando.
Bør vi være mere markante "flokførere", med fare for at kue denne lille stolte hund? Den slags hunde ønsker vi bestemt ikke. Så hvad gør vi for at komme strinteriet til livs?

Jeg har selv, 3 intakte hanhunde, deriblandt en ældre omplaceringshund, da han kom hjem hos os at bo, startede han med at strinte forskellige steder, siden fulgte de andre med, der gik 14 dage, hvor jeg var over dem konstant, det stoppede dem, det er bare ikke noget, jeg overhovedet vil have inden for.
Så igang med at korrigere, den uønskede opførsel.