En hundeskov er alle tiders. Man går ind og slipper sin hund løs - vi bor ganske vist på landet og kan lade vores hund løbe løs stort set altid, men kører jævnligt til en nærliggende hundeskov i håb om at møde andre hunde, og deres mennesker. Det giver sjældent problemer - en islandshund har et tydeligt kropssprog, og er god til at aflæse andre hundes kropssprog. Kan man sige de taler hundsk??? Sjældent støder vi på problemer her. Vi møder hunde af alle størrelser - en af de bedste venner er en broholmer, som jo dog er mere end en anelse større end en islandsk fårehund. Der er vel 60 kg. til forskel. Men det går fint, de kender hinanden og har gået til hvalpetræning på samme hold. Bliver de store hunde for overvældende, kan hun jo gemme sig bagved mig. Andre gange møder vi hunde på samme størrelse: cocker spaniel, mellempuddel, terrier. Så ser vi ikke hundene i flere minutter ad gangen, men så kan deres mennesker jo få en god snak. Det er også sket, at de er kommet tilbage indsmurt i mudder. Godt vi har en bruser... En enkelt gang har vi mødt en rottweiler, som ikke kunne finde ud af det, og hvis menneske ikke forstod at sætte grænser for sin hund. Jeg ved ikke hvad det er, men det ser ud til at hunde har respekt for mig og kan mærke, at jeg holder af dem - så hunden lærte lidt om at opføre sig ordentligt, og dens ejer fik lidt at vide om, hvordan man sætter grænser for sin hund.
Det kræver selvfølgelig ansvarlige hundeejere og socialiserede hunde at trives i en hundeskov, men 99 pct. af tiden er alt fint.
Susanne, jeg ved ikke hvilket land du bor i, men du kunne jo være foregangskvinde for indførelse af hundeskove.