Da jeg havde læst Kims indlæg fandt jeg mig selv på gulvet - med krampelatter. For jeg kom til at tænke på vores uforglemmelige slædehund, som vi havde med hjem fra Thule. Han døde af bare alderdom i 1998, da var han 13 år. Når han fik lidt forkert foder, så kunne han simpelt fise så soveværelset var tømt for os mennesker. Selv om man lå i den dybeste søvn, så trængte dunsten igennem, så søvnen var ødelagt. (Ja -selvfølgelig sover vore hunde da i soveværelset). Og det var lusket, for det var rigtige sivere... Så er det, man skifter foder. Men man er nødt til at prøve sig frem, for hunde reagere ike ens på de forskellige slag foder. Husk at skifte gradvis, så maven når at vænne sig til det nye foder. Dyrlægernes er ikke nødvendigvis det bedste, det er bare det dyreste. Vi bruger Arion, det passer til vores hund.