Hej Lise,
Jeg kan godt forstå du gerne vil gå til træning med din hund - det er også rigtig sjovt. Jeg ved at der er nogle steder som har særlige hold for børn og unge, men dem jeg har set ligger alle i Nordsjælland.
Jeg tror det bedste vil være at du og din familie finder en klub el. en privat hundetræner i jeres eget område og så simpelthen spørger om de har træning for børn og unge - måske kan de fortælle jer hvor I kan gå hvis de ikke selv har sådan nogle hold.
En anden ting du også kan gøre at gå på biblioteket og låne en bog som retter sig specielt mod børn - den hedder "Leg din hund lydig" og er skrevet af Pernille Westh. Prøv også at kigge på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside. De har et afsnit for børn og der er også nogle idéer til hvordan man træner sin hund (klik på dette link: http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/);
Det er selvfølgelig ikke det samme som at få undervisning på et hold, og din hund er vist hvalp endnu så det er nok bedst hvis I kommer på et hvalpehold med den, men måske er der alligevel noget du kan bruge (evt. senere når din hund er lidt ældre).
Held og lykke med træningen.
Potedask fra
Gitte og Uldtotterne