Indlæg: 15

Oprettet af | Oprettet: 18-03-2010, 21:27

Spørgsmål til anskaffelse af hund.

Hej alle
Jeg er ny herinde og har brug for jeres hjælp. Mit højeste ønske er gået i opfyldelse da jeg skal endelig skal have en hund. Men jeg er lidt i tvivl om nogle ting.

Hvad har i af hundeforsikringer? Hvad dækker de? Hos hvilket selskab har I dem henne ? og hvad koster de ?

Jeg er lidt i tvivl mht når jeg skal være i skole (og min kæreste på arbejde fra 7 til 16 og 7 til 12.30) jeg starter på uddannelse d 6 april og kommer til at gå i skole fra kl 8 til 15. Så det vil sige at hundi skal være alene fra 7.30 til 15.30 (uha, det lyder allerede som om jeg ikke skal have en hund alligevel);
Hvad gør I andre ifht når hunden er alene hjemme ?

Har i andre gode råd ?

jeg havde tænlt mig en han og han skal være en schæfer. Måske en hvalp, måske ikke. Det vigtigste er bare at jeg kan mærke det er MIN hund, når jeg møder den. Jeg havde tænkt mig at anskaffe den op til sommerferien..

Glæder mig til at høre hvad I har at sige...

Skriv et svar til indlægget



18-03-2010, 22:06

Hej.
Jeg ved ikke noget om forsikringer i DK, for jeg bor i udlandet. Men vil bare lige sige, at 8 timer alene hjemme er meget voldsomt, og efter min mening synd for en hund. Og er den hvalp, kan det da slet ikke hænge sammen! Jeg ved ikke hvordan folk sådan generelt gør? - I mit tilfælde har jeg ventet med at få hund til et tidspunkt i mit liv, hvor der var plads til det... (hjemmearbejdsplads, store børn der kommer tidligt fra skole osv) - Dengang jeg var væk fra hjemmet 8-9 timer dagligt, ønskede jeg mig også en hund, men fik den ikke, fordi det ikke ville have kunnet hænge sammen...
Vh Susanne

18-03-2010, 22:38

Min gamle hund var som regel alene hjemme fra 6.30 - 14.00. Nogle gange lidt længere tid pga. overarbejde. Men det klarede han fint. Han fik en god gåtur om morgenen inden jeg tog afsted og når jeg kom hjem fik han minimum en times gåtur/aktivering.
Han tog ikke "skade" af at være alene hjemme - han sov hele dagen og var frisk når jeg kom fra arbejde.
Og til dem som siger det er synd for hunden at den skal være alene i 8 timer... Hvad så om natten når I sover i soveværelset og den ikke ligger sammen med jer? Det er jo det samme.
Så jeg synes godt at en hund kan være alene om dagen, så længe den får kvalitetstid med sin ejer, når denne har fri.

18-03-2010, 23:15

Der står ingen steder i denne tråd med alenetid om natten. Jeg prøver bare at sammenligne alenetid om dagen med den om natten, fordi der er mange hundeejere som ikke har hundene til at sove i soveværelset. Og jeg er stødt på flere af dem, som synes det er synd for hunden at den skal være alene om dagen, men at det ikke er synd for den at den skal være alene om natten når den ikke er velkommen i soveværelset.
At du ikke vil lade dine hunde være alene mere end 5 timer om dagen er fint nok med mig - min hund er heller ikke alene mere end 5 timer. Jeg prøver bare at sige, at hunde godt kan være alene i 8 timer uden at der sker noget ved det, så længe de får kvalitetstid nok sammen med ejeren. Ellers ville største delen af Danmarks hundeejere have "skadet" hunde, fordi de skal være alene en hel arbejdsdag.
Til Hanne Jensen:
Der er lige så mange meninger om hundes alenetid som der er om børneopdragelse. Gør hvad du synes er bedst, og som du kan stå inde for.
Jeg synes det er en god idé at få en hund op til sommerferien, så I kan nå at lære hinanden at kende, den kan finde sig til rette hos dig og I kan træne alenehjemme-situationer:)

19-03-2010, 18:01

jeg synes også det er vigtigt hunden lærer at være adskilt fra dig - men 8 timer for en hvalp er nok i overkanten - seks timer for en hvalp er maks. min er alene hjemme i 4-5 timer hver dag, og der sover hun dagen væk. når hun bliver stor kommer hun sikkert til at være mere alene hjemme, jeg synes alt op til 8 timer er ok. men så synes jeg næsten også du skal vælge en voksen hund, ellers må du pjække en del ;-)

20-03-2010, 08:46

Hej Hanne

Velkommen til.
Du skal glæde dig rigtig meget, det er så dejligt, at have hund.

Nu til dine spørgsmål vedr. forsikring. Jeg har forsikring i Alm. Brand. De tilbyder, at dække hunden livstid, hvor imod bla. Tryk og Codan kun vil dække til hunden er 10 år gammel.
Andre har høj selvrisiko, som bla. Dyrekassen Danmark, hvor den er på næsten 600. kr.
Du skal også være opmærksom på, at du nok ikke kan få forsikrede en ældre hund.(ca. over 6 år)

Vedr. alene hjemme. Min hund er alene hjemme ca. 6-7 timer om dagen. Det kan godt være, der er nogen der synes, det er synd for hunden. Men der er masser, masser af mennesker der har hund og samtidig går på arbejde, hvor det fungerer helt fint.

Jeg sørger for, at min hund for masser af motion.
Inden jeg går på arbejde, lufter jeg minimum i 1 time, når jeg kommer hjem om eftermiddagen, lufter jeg i 1 time og om aftenen lufter jeg også i en time. Så minimum 3 timer om dagen. Og så er der træningen, som er god stimulering og trætter meget.
Derudover bor jeg i lejlighed, og kan ikke lukke min hund ud i haven.
Da Holly, som min hund hedder, var hvalp, havde jeg en hunde-lufter, som kom hver dag kl. 13. og luftede hende i 20 min. Det var en skoledreng og jeg betalte ham ca.20-40 kr. pr. gang, det fungerede rigtig fint. Ham brugte jeg, indtil Holly ca. var 6. mrd.

Held og lykke med projekt- hund :-)
Hilsen Anne.

22-03-2010, 11:09

Jeg har læst om en der havde en bror til at komme og være sammen med hvalpen mens vedkommende selv var på arbejde indtil hvalpen havde lært at være alene nogle timer og derefter sørgede for at der kom en og luftede den som Anne med Holly også har foreslået... det kunne være en ide hvis du har noget familie eller en bekendt du stoler på som går hjemme eller evt arbejder aften eller nat... når du starter uddannelse har du måske også en længere ferie hvor du, hvis du får hvalpen/ hunden der, har god tid at være sammen med den og alenehjemme træne den...

forsikring i DK kender jeg ikke noget til men jeg har også hørt at schæferen er en race der kræver en del erfaring men det har du jo måske også... men held og lykke

22-03-2010, 20:49

Hej Alle..

Altså jeg vil gerne slå en ting fast og det er at jeg skrev at jeg vil have hvalpen i sommerferien, for jeg ved altså godt at have sådan en lille størelse er ligesom et lille barn. Kunne aldrig finde på at anskaffe en nu.

Jeg har hundeerfaring. Jeg har gennem snart 1½ år passet en hund med jævne mellemrum da ejere tit er afsted. Vi passer hende meget tit en weekend men har også passet hende både en uge og en forlænget weekend. Det længste var i sommerferien sidste år hvor de var 14 dage i tyrkiet. Der fik jeg et godt indblik i hvad det vil sige at have hund. Og da hun skulle hjem var jeg utrøstelig. Der var tomt og ingen jeg kunne putte med. Det var også der jeg for alvor fik slået fast at jeg selv ville have en hund. Jeg kunne selvfølgelig vælge en mindre hund og en anden race, men jeg er vokset op med to schæfere, hvor hannen passede på mig.

Jeg vil have en schæfer fordi det jeg vil bruge en hund til er alt det en schæfer elsker og kan. Og så vilæ jeg altså også have en "rigtig" stor hund.

Ang hende jeg fortalte om før så ved jeg hvad og hvor meget motion en hund kræver. Da hun kom til danmark var hun ½ år og jeg må sige hun er godt nok en hund med gang i. Det er hun stadigvæk...

Det var lidt om mig og mine hundeforhold.

Fik jeg sagt at jeg skal passe hende i weekenden ? Tæller timer til fredag eftermiddag...

22-03-2010, 22:09

Jamen, det lyder da til at du er helt på det klare mht hundehold - du ska' nok blive en god hunde-"mor" - pøj, pøj med det.
Vh Susanne

14-04-2010, 08:27

Hej igen..

Tak for alle jeres svar.
Jeg har nu fået min drømmehund. En ren schæfer, tæve. Hun er 7 måneder.
Jeg vil gerne gå til hundetræning med hende. Men hvor henne tænker jeg lige.
Jeg bor ved Tarup centret og har bil.
Det jeg vil opnå med hundetræning er en hund der er lydig og hvor træningen er baseret på lyst. Vil også gerne lære flere hunde lege og få hundevenner og så hun kan få socialiseret hende.

14-04-2010, 10:17

Tillykke med hunden. Du kan prøve at gå ind på www.dch.dk og finde den nærmeste afdeling. Vi træner i dch-ribe og har deltaget i både hvalpemotivation, lydighed og agility.

14-04-2010, 11:43

Tillykke med din nye hund:) Jeg har altid trænet i DKK, og der er træningen baseret på lyst og positiv indlæring.
Så jeg vil råde til DKK, som jeg har haft rigtig god erfaring med. Min søster som er DKK-træner har trænet agility i DCH og det har hun haft rigtig god erfaring med. Så enten DKK eller DCH. Pas på selvlærte "hundetrænere" som ikke underviser fordi de brænder for det, men blot for pengenes skyld.
Endnu engang tillykke med vovsen:)

19-04-2010, 21:25

Hej Igen...
Nå nu er forsikringen på plads.
Jeg ville have haft forsikringen hos topdanmark fordi vi har tre andre der. Men hos dem koster det mere at forsikre hunden end kærestens mc. Og den man skal have når man går til hundetræning, havde de liiiiige smækket ind i en anden pakke, så jeg skulle have tre pakker. Bliver simpelthen så stjernetosset. Det er så lusket. Hader sådan noget.
Men nu har jeg meldt mig ind i dyrekassen Danmark. Har I nogen erfaring med dem ? De skal have 1000 kr mindre end topdanmark. Og så er den forsikring når man hunde træner med i de to pakker hos dyrekassen danmark.....dejligt...
Ringede til topdanmark og punkede dem fordi jeg var så sur og den flabede unge dame sagde bare at det var deres priser...Baah...

Nå, men det gode er at nu skal vi vælge dyrlæge til kræet. Jeg har lige passet en kat i 14 dage der blev kørt over. Den havde dyrlæge på Odense dyrehospital på rugårdsvej. Hold da op de er søde og behjælpelige og tager sig tid. Men de ligger også i den dyre ende. Jeg ville høre hvilken I har i Odense ? Jeg bor ved Tarup centret, så ODH ligger tæt på.