Indlæg: 2

Oprettet af | Oprettet: 25-02-2010, 17:37

kan ikke være i haven uden at gø

Jeg har en skøn coton de tulear på 8 måneder, men som dog er ved at drive både mig og naborer til vanvid indimellem.
Vil så gerne løse problemmet men aner ikke hvordan.
Når hun går ud i vores have, gør hun af AlT, fugle, et blad der rører sig, cykler, mennesker og biler der kommer forbi, ja simpelthen alt.
Jeg er meget bevist om, at hun ikke bare skal lukkes ud i haven, men ud at opleve noget, så hun får flere lange gå turer hver dag, hun får turer i hunde skoven, vi laver øvelser sammen, og går til hundetræning.
Men hun elsker at være ude, så når vi kmmer hjem fra en aktivitet, beder hun selv om at komme ud i haven, ved at kredse på døren.
Og det ville også være udemærket hvis hun kunne gå rundt stille og roligt derude, men det kan hun ikke.
Selv hendes toilet besøg, ender med at der er et eller andet der skal gøes af.
Hvordan træner jeg hende i, ikke at gø af alt der beværer sig.
Hilsen en desperet hundeejer

Skriv et svar til indlægget



01-03-2010, 12:32

Gø'en er en selvforstærkende adfærd. Det betyder at man ikke behøver at rose hunden for at gø, for at den bliver ved med adfærden. Den kan simpelthen bare godt lide at høre sig selv. Der er en grund til at det er flest coton og bichon, samt terrier, i de henvendelser der er omkring gø'ende adfærd. Disse racer er mere disponerede for denne adfærd. Så du står ikke alene med dit problem.

Hvis du skal lære din hund ikke at gø, skal du rose den for at tie stille. Hver gang din hund siger vov, skal den konsekvent hentes ind fra haven. Du behøver ikke skælde ud. Bare gå ud, sæt snor i hunden, og gå ind. Dit kropssprog siger rigeligt for hunden om at det gider du ikke høre på.

Når det er sagt, så er det en lang process og success raten er ikke specielt god, da det er svært at være konsekvent omkring det.

I nogle tilfælde kan génerne ved at have en så gøende hund, gøre at man står i en svær situation. Det kan være svært nok at udholde selv, men der kan være naboer der klager o.l. Der findes et halsbånd der puster luft på næsen af hunden, i det øjeblik den siger vov. Luften er kold og presses ud med en hssss lyd, som forskrækker hunden. Det er meget effektivt. Overvejelserne bør ligge i om man har prøvet alle andre metoder af, og om ens hund er psykisk stærk, så den kan tåle den lille forskrækkelse. Du kan se dem her, hvor du også kan ringe og få en snak om det er løsningen for din hund http://www.dogcity.dk/problemadfaerd-198/

Hilsen
Charlotte Hansen
Træner og adfærdsbehandler
www.DogCity.dk
www.Bramming-Hundecenter.dk

15-03-2010, 10:34

Hej Mette

At borttræne et gø problem er ganske rigtigt en lang og sej kamp, især hvis hunden har fået "succes" med det i lang tid.

Hvis i virkelig vil gøre noget ved det, skal i, i træningsperioden, ikke lade hende være alene i haven.

Hvis hun blot to gange ud af ti for lov til at gø, vil det være så godt som umuligt at udslukke adfærden.

Når i er i haven med hende, skal i have en lang line på hende og sele, medmindre i kan komme ind foran hende uden af hun smutter væk.

Hver gang hun så meget som tænker på at gø, skal i straks gå ind foran hende og lave en såkaldt bebrænsning på hende.

Dette er en måde at vise hende, på hendes eget sprog, at det er en uønsket adfærd.

Det kan være en god idé at få en enetime så i kan få vist konkret hvordan i skal gøre.

Jeg vil på det kraftigste advare imod at bruge nogen som helst form for forskrækkelse / straf i form af afskrækkende halsbånd med lyd eller lugt!!!

Dette kan være med til at give nogle helt andre og uønskede adfærdsproblemer såsom angst eller aggression overfor det hunden evt. kigger på eller hører i det øjeblik det "udløses".

Et grelt eksempel på dette kan være en hund der gør af mennesker. Den får så påført et ubehag når den gør, enten i form af lyd, lugt eller at blive slået.
Det næste der sker er at hunden jo forbinder mennesker med noget meget ubehageligt, som i værste fald skal bides!
En meget uønsket konsekvens som ejer selv har været med til at udløse!

Mange venlige hilsener fra
Isabella Andersen
Eksamineret adfærdsbehandler og instruktør
www.Happyhound.dk