Indlæg: 7

Oprettet af | Oprettet: 20-01-2008, 10:12

Politianmelde naboen eller !

Jeg har et problem som jeg vil høre andre hundeejers mening om.
Den 8 oktober forsvandt min 16 ugers Basset Hound fra vores indhegnet grund (blev også efterlyst på Gipote) vi ledte i området i 4 stive timer, var inde hos naboerne, genboerne naboernes nabo mv. men væk var han, så selv om det er svært måtte vi nok se i øjnene at han var stjålet, men alligevel ! gik vi den næste uge aftentur og kaldt.
2 uger efter han forsvandt kom vores nabo med ham ...død.. druknet i deres swimmingpool.
Jeg var selvføldelig meget oprevet og spurgte naboen om han havde en pool som ikke var afskærmet jvf. loven og at hvis han havde kunne han forvente at høre fra min advokat. Ja hvad siger man ikke i sådan en situation.
Han spurgte nu hvad min hund lavede i hans have. ! Og var jeg ikke tændt blev jeg det nu, men valgte at holde kæft og vende ryggen til og gå ind.
Senere har jeg snakket med en advokat (bekendt) og forlagt ham sagen om swimmingpoolen ikke skulle være hegnet ind. Jvf. Bygningsrelementet skal poolen være hegnet ind af et 90 cm højt uigennemtrængeligt hegn m. selvlukkende låge. ingen af delene er tilfældet hos naboen. Jeg har senere forspurgt naboen om ikke de havde en forsikring som kunne dække købsprisen af hunden 9.000- men har ikke hørt noget endnu, 3 md efter.
Mit spørgsmål til jer er nu, skal jeg politiandmelde naboen ? som jeg i øvrigt ikke har noget forhold til overhovedet, eller skal jeg bare glemme sagen.
Er der "dyreværnsforeninger" som har erfaring med lignende.
Hilsen Per Hald
Ps. jeg har nu igen købt en dejlig Basset hound, og lavet ekstra hegn og dobbelt låger.

Skriv et svar til indlægget



20-01-2008, 21:15

Kære Per,

Jeg skriver til dig uden nogen indgående viden om jura, men forhåbentlig med en portion sund fornuft.

Først og fremmest: Jeg forstår udmærket dit tab - hvis det var sket for min hund, så ville jeg selv blive dybt ulykkelig. Men jeg synes ikke, at du kan holde din nabo ansvarlig for din hunds drukneulykke, uanset om han havde et lovpligtigt hegn om sin pool eller ej. Du har selv ansvaret for din hund, og skulle den løbe ud på vejen og blive kørt ned, er ansvaret også dit.

Det er muligt, at loven siger ét om hegn mv. men alligevel... Din hund HAR jo ikke noget at gøre inde ved naboen.

Så er der også fremtiden, som du skal tænke på. De 9.000 kr. bringer ikke din hund tilbage - du vil stadig være ulykkelig over, at den er død. Til gengæld kan du være sikker på, at slæber du din nabo i retten over denne affære, så får du et dårligt forhold til din nabo fremover. Og det er muligt, at du du "ikke har noget forhold overhovedet" til din nabo. Men der er godt nok forskel på "ikke noget forhold" og et dårligt forhold. Jeg har en tidligere kollega, som har oplevet, hvad det vil sige at være i strid med sine naboer - det er ikke rart.

Til Jette: Det kan godt være, at du var blevet stjernetosset - jeg var blevet ulykkelig. Du taler om, at Per kan få det hele ordnet gratis, men det er vel ikke pengene, der er spørgsmålet her?

Med venlig hilsen

Carsten Gehling

*Blog: http://gehling.dk*

20-01-2008, 21:22

Nu sad jeg lige og læste dit indlæg igen Per...

Faktisk tror jeg, at du og din nabo bør mødes og tale sammen igen. For i fik begge sagt nogle forfærdelige ting. Du fik truet med advokat, og din nabo påstod, at du ikke var ansvarlig med din hund. Og i har begge været oprørte i denne situation. Du var oppe og køre, fordi din hund var væk, og du pludselig får den tilbage, død. Men din nabo har altså også lige fået sig en forskrækkelse - han har lige fundet en druknet hund i sin swimmingpool. Det ville også ryste mig.

Nu kan jeg jo kun tale med dig og ikke din nabo, da jeg jo ikke ved, hvem det er. Så jeg kan kun opfordre dig til at kontakte ham, så i kan få talt ud om det her i fred og fordragelighed. En retssag løser i hvert fald intet.

Jeg føler med dig, og håber at i kommer overens.

Med venlig hilsen

Carsten Gehling

*Blog: http://gehling.dk*

21-01-2008, 11:17

Hej Jette,

Jeg taler heller ikke om blødsødenhed eller om, at Per skal være forstående. Jeg taler bare om, at Per skal leve med sin nabo lige så længe at han bliver boende. Og at han derfor skal overveje, om han ønsker at ligge i strid med naboen.

Mht. selvtægt så er det en helt anden diskussion. Vi er ikke enige på det punkt, men det er vist irrelevant for denne debat. :-);

Med venlig hilsen

Carsten Gehling

*Blog: http://gehling.dk*

21-01-2008, 11:33

Jeg ville godt nok holde lidt med Carsten, hunden har ik noget at gøre hos naboen. Men har selvfølgelig forståelse for Per og hans tab.
Vores hund fik da som 16 uger aldrig liv til at gå ud i vores have alene, selvom vores er hegnet forsvarligt ind. Når de er så små ska de da være under opsyn når der er ude.

22-01-2008, 00:57

hej... sikke en kedlig og trist historie.
jeg tror ikke at du kan få medhold i retten.
hundens ejer bærer ansvaret for hunden og dens gørende.
det er muligt at pool ejeren kan ende med et påbud om at sætte den lovpligtige afskærmning op, men tror ikke du kan forvente hverken helt eller delvis ersatning for dit tab.
dommeren vil jo hele tiden kigge på sagen, spørge sig selv om hvordan ulykken kunne ske, den sker fordi den smutter fra dig, var den ikke det var den heller ikke endt sine dage i en pool.