Hej Carsten,
Hvis du trods allergitesten tåler Border Collie, så er dit allergiproblem nok i den lettere afdeling - heldigvis. Så du kommer nok til at prøve dig frem og se om du tåler den hund du gerne vil have eller ej. Man kan vist ikke sige at der er nogen bestemt hund som tåles af alle allergikere for det er meget komplekst hvad det præcis er den enkelte reagerer på.
Jeg har selv en Bichon Frisé og min erfaring er at et familiemedlem vi har som har svær dyrehårsallergi, godt kan tåle den. Jeg har så en anden lille hund som er blandet af Bichon Havanais og Lhasa Apso, men den reagerer hun på hvis hun skal være sammen med den over mange timer.
Hunde af Bichon-typen (Frisé, Havanais, Bolognese, Malteser, Coton de Tulear, Løwchen m.fl.) tåles af mange allergikere da de ikke har underuld og ikke fælder. Men der er som sagt ikke garanti for at alle bare kan anskaffe sådan en hund og leve sammen med den uden at få allergiske reaktioner, for det kan også være hundens skæl og spyt som folk ikke tåler. Så det er meget svært at rådgive om.
Held og lykke - håber det alligevel lykkes at finde en dejlig hund som du tåler.
Potedask fra
Gitte og Uldtotterne
P.S. Hvis du er interesseret i Bichon Frisé kan jeg anbefale dig at anskaffe det seneste nr. af "Vi med Hund" hvor der er et fint raceportræt af netop den :-)