Indlæg: 3

Oprettet af | Oprettet: 05-02-2010, 11:34

Mere om hunde uden snor!

Nu skete det f..... igen! Jeg må vist være inde i en stime for tiden - desværre.

I går blev Mille overfaldet af en Labrador da vi var ude at gå eftermiddagstur.
Jeg kom gående med begge hunde i snor på en sti, og længere henne kunne jeg se en gul Labrador uden snor som fjollede rundt med en lille hund der var i snor og ejerne stod og talte sammen.
Da jeg var ca. 30 m. derfra vendte Labben pludselig rundt og tog direkte kurs mod os I høj fart. Den standsede ikke op og hilste som hunde normalt gør, men løb direkte ind i Mille. Mille smed sig straks på ryggen og pev højt, mens Luffe straks løb om bag mine ben. Derefter gjorde Labben endnu en gang udfald mod Mille men nu med blottede tænder og vred knurren - det gentog sig 2-3 gange. Jeg var slet ikke i tvivl om at den fremmede hund var ophidset/vred. Ejeren stod forgæves og forsøgte at kalde den til sig - den ænsede ham overhovedet ikke :-(

Til sidst fik jeg sendt den tilbage til ham med ordren om at "gå hjem til din far"!
Ejeren kom og hentede sin hund og jeg fik hvislet ud mellem tænderne at det var meget ubehageligt det som var sket og at han burde have den hund i snor. Han sagde bare ja, men undskyldte ikke!!

Jeg havde mere end travlt med at komme videre, men da jeg passerede ejerens ven med den lille hund fik mine hunde bemærkninger med på vejen om at "det var da ikke noget at tage sådan på vej for" og "det var da en masse ballade at lave" - som om det var mine hunde der havde et problem???? Han fik også lige givet mig en "sjov" bemærkning om at jeg burde have en kælk sådan som mine hunde trak - uhhh jeg kunne have ...... Nå men sådan er jeg jo ikke, så jeg gik bare hurtigt videre.
Jeg må indrømme at der gik lidt tid før jeg faldt ned efter at være kommet hjem.

Jeg ved ikke om man automatisk tror at fordi man har en Labrador så har man også "verdens fredeligste hund" og så skal den naturligvis have lov at løbe løs? Men det er påfaldende så mange Labber som går uden snor - i hvert fald her hvor vi bor.
Potedask fra
Gitte og Uldtotterne

Skriv et svar til indlægget



05-02-2010, 13:32

Ubehøvlede s......, det var netop en af de hundeejere, du mødte, som tror at hele verden og alle rettigheder er deres!!! Det er en sådan person, hvor man virkelig får lyst til at dreje hans ører om til sommerhat!

Hvordan havde stakkels Mille det bagefter? Hun var vel meget chokeret? Og forhåbentlig var hun ikke kommet til skade?
Hilsen Lillian

05-02-2010, 13:47

Jow tak Lillian, Mille har det fint. Fysisk skete der ikke noget og heldigvis er hun ret robust rent psykisk, så hun tog det i stiv pote ;-) Jeg er trods alt glad for at det ikke var Luffe det skete for - han er nemlig langt mere sart.
Men det er da irriterende at nogle hundeejere synes at de skal have deres hund løs alle steder. Bare man dog ville holde sig til at tage snoren af i hundeskove og fritløbsområder - der ved alle at man kan forvente at møde en løs hund og så kan man vælge at bruge de områder el. lade være, men det er da ikke rimeligt at man skal være på vagt alle vegne.

05-02-2010, 19:17

Det er da heldigt, at Mille er sådan en lille "sej dame", så hun er hurtig til at komme sig efter en sådan oplevelse. Jeg tror, at Emma på det nærmeste havde fået hjertekvababbelse, hvis hun kom ud for en sådan omgang, hun går helt i panik i en sådan situation. Hvorimod Paw er "supermanden". Han kan, i hvert fald i egne øjne, klare enhver situation. Han ryster sig, og så er han klar igen.
Hilsen Lillian