han eller hun

hej.. vi har en han mops,som skal være far,og vi skal have en hvalp.
så er spørgsmålet skal man have en Han eller Hun...

hejsa det er lidt svært at svarer på . jeg har selv to pragtfulde mopser en af hver og der er løbetid 2 gange årligt såååååå. har selv lige haft det dejligste kuld mopse hvalpe

Hmm vi er nemlig rigtig meget i tvivl om vi skal vælge en han eller en tæve, Hvis vi vælger en tæve skal hun steriliseres når hun er gammel nok til det.

Hvis I ikke har planer om hvalpe - så ville jeg vælge en han.
Jeg har selv to hanner og skal have en 3. her til sommer. Der er absolut ingen problemer i at have to hanner sammen.

-Ina

Hej Ina
Vi har jo før diskuteret emnet - Hvalpe fra samme kuld/to hanhunde/og kastration.

Det skal bestemt understreges, at jeg kun udtaler mig om mine egne erfaringer, - måske er mine erfaringer afvigende fra normalen!!

I 2003 købte jeg to Sanktbernhardshunde fra en køkkenkennel, dvs. uden stamtavle. Faderen var langhåret og moderen korthåret. Kuldet var på 10 hvalpe heraf var ca. 1/3 del langhåret og resten korthåret. Nu har jeg ikke tænkt mig at gå på udstilling, så stamtavle var jeg ligeglad med, men både faderen og moderen virkede tillidsfulde, var flotte og ikke spidssnuede som mange halvægte Sankbernhardshunde er.

Som en ældre mand opvokset i et barndomshjem med to Schæferhunde, og siden talrige hunde,viste jeg, at det er meget vigtigt at studere forældrenes væremåde og ikke mindst hvalpenes, når man skal vælge mellem de små bedårende yndigheder. Faderen var i øvrigt en enorm hund, den største hund jeg nogen sinde har set, sælger oplyste han vejede 105 kg.- moderen var derimod lille. Vi valgte efter vores mening , de to mest harmonisk byggede og tillidsfulde hvalpe, - en korthåret og en langhåret.

For at gøre en lang historie kort, så enedes de to brødre rigtig godt og var nærmest uadskillige, indtil de blev kønsmodne. Pludselig en dag da vi gik tur og mødte en Retriver, som vist var i løbetiden, - skal jeg da love for at brødrene kom op at slås, så blodet sprøjtede, hvilket jeg tolker som hundenes interne rettighed til Retriveren. Rystet og chokeret fik jeg dog skilt hundene af. Dette gentog sig en gang mere, hvorefter jeg kontaktede en dyrlæge, som anbefale kastration.

Hundene blev kastreret, og siden har jeg ikke haft problemet, tvætimod fornemmer jeg at hundene har fået "ro i sindet". Deres instinkter er dæmpet men ikke væk, de vil f.eks. stadig væk gerne gå tur og snuse (læse avis);

Håber dette forklarer hvorfor vi måske ikke er enige, - men måske har du ret, - ku´godt tænke mig at høre Isabella´s mening

Mvh
Palle

Hej Palle.
Jeg er enig med dig. Jeg har dog aldrig haft kuldbrødre, men en gang næsten jævnaldrende hanner af samme race, og oplevede næsten det samme, nemlig et slagsmål.

Vi blev også rådet af vores fantastisk dejlig dyrlæge, til kastration. Derefter havde vi aldrig problemer med de to.
Den ene døde desværre alt for tidlige af leukæmi.
Hilsen Lillian

Hej Palle

Jeg har heller ikke prøvet at have kuldbrødre - der er cirka 3 år mellem mine to og det bliver der også mellem den yngste og den hvalp jeg tænker at anskaffe mig til sommer.

Jeg har ikke haft synderligt mange problemer med mine beagler hvad løbetid angår. De reagerer selvfølgelig, hvilket jo er en normal adfærd - men jeg har aldrig oplevet mine hunde gå fuldstændig grassat over for hinanden. Jeg skal lige skynde mig at sige at mine hunde altid bliver luftet hver for sig - da jeg er af den mening at de skal have gåturen for sig selv.


Da beagler jo er packhounds altså samarbejdende hunde - så holder de snarere sammen end de går mod hinanden. Således har jeg oplevet dem holde sammen når en domninant hund er gået imellem dem - så ser man det samarbejde de har med hinanden.

Jeg kender kun en Sankt Bernhard og den er meget aggressiv i det den har overfaldet begge mine hunde og hvor mine ene beagle blev "lammet" i bagkroppen fordi han fik et chok - så jeg er ikke voldsomt glad for store hunde :);

Men du har haft dine oplevelser og har gjort det som du fandt der skulle gøres - vi har jo hver vores oplevelser med vores hver i sær hunde :);

-Ina

Hej Lillian

Dejligt at høre at der er andre end mine hunde med en rest af fortidens instinkt i behold. Selv om menneesket i århundreder har avlet på tamhunden og frembragt et utal af racer, er der stadig en rest af ulveinstinktet tilbage.

Selv om sælgeren af mine hunde forsikrede, at de ikke ville få HD - og at jeg heller ikke ved selvsyn af forældrene, kunne konstatere tegn på dette, blev jeg i sommer nødt til at aflive min langhårede hund på grund af HD. (snøft);


Så, - jeg føler med dig - det gør ondt at miste en hund.

Mvh
Palle

Hej Ina

Nu synes jeg heller ikke du skal kastrere helt små hunde som Beagler, - det er jo begrænset hvor meget skade de kan gøre på hinanden.

Falder man for en lille nuttet S.Bernhardshvalp, - uden at tænke på, at den en dag bliver til en stor, til tider savlende hund på omkring 80 kg. - og samtidig har fine eksotiske trægulve i stuen, - ja, så bliver hunden henvist til en lillebitte hundegård, måske oven i købet på en hårdhændet måde, uden ret meget menneskelig kontakt, -- DERFOR bliver de aggressive !! - Der er i øvrigt ofte annoncer med voksne Sankbernhardshunde, - det synes jeg bekræfter min teori !

Jeg har tidligere haft små "damphunde" (undskyld udtrykket) - Men behandler man en S.Bernhards på en kærlig,fast måde, med masser af menneskelig kontakt, får man efter min erfaring en hund der er langt mere lydig, og meget lettere at have med at gøre, - måske lige bortset for antal rengøringstimer.

Mvh
Palle