Hej Mikael,
Ja, selvom nogle ikke kan lide, at man siger det sådan, så er det præcis samme type sorg, som når man mister et menneske, der står én nær. Alle ved, at det er hårdt.
Jeg tror på, at man skal leve med sorgen og savnet, dykke ned i den, ikke fornægte den. Efter en tid kommer man ud på den anden side. Erindringen vil så være tilbage, men den vil let og fuld af gode minder, ikke mere tung og mørk.
Så er det tid til en ny hund - hvis man vil; men 'sørgeperioden' skal være ovre først. I modsat risikere man, at den nye hund - der ikke forstår sorg og savn på den måde vi mennesker føler - opfatter ens energi som svag, og dermed føler en pligt til at tage ansvar. Og det giver selvsagt bare en masse problemer.
De bedste ønsker for fremtiden.
vh. Per