Hej Trine.
Velkommen til. Jeg har en pekingeser-han på 7 måneder, og han er vores første pekingeser. Jeg må sige, jeg er blevet helt solgt til racen: Pekingeser forever!!!
For at starte med pelsplejen, Paw bliver børstet/redt igennem to gange om ugen, vær omhyggelig især bag og under ørerne, hans pleje foregår mest når vi sidder og hygger, han gør ALT for at blive kløet på maven, det lærte jeg hurtigt at udnytte! Det eneste jeg klipper er de lange hår under poterne, for is, sne og salt kan lave nogle grimme klumper, hvis hårene der er for lange.
Med hensyn til han eller tæve, tror jeg ikke at der er den store forskel i netop den race. Vores er jo en han, og i andre racer er det ofte hannen, som er mest egenrådig, men det har vi intet mærket til. Paw er en sand skødehund, han elsker at sidde og nusse, men elsker også et lille rask "racerløb" med vores d/s gårdhund, og en lille kamp bagefter er også sjovt.
Alt i alt er pekingeseren en fantastisk lille hund med rigtig megen personlighed! Den er meget kærlig, legesyg og, ja, bare dejlig!!
Hilsen Lillian.