Hej derude
Jeg har som mange af I andre læsere af dette forum, hundetræning som hobby. Men udover det, så er jeg også meget glad for at løbe ture, ude i den danske natur.
På mine løbeture medbringer jeg altid mit GPS-ur så jeg kan holde styr på hvor langt og hvor hurtigt jeg løber. Derudover har uret den funktion at den har et lille kort, så jeg når jeg farer vild, kan se hvilken retning jeg skal løbe i for at komme hjem.
Jeg kom så her i weekenden i tanke om at jeg da måtte kunne udnytte denne teknologi når jeg går spor med bassen, og det viste sig faktisk at være ikke mindre end genialt :-);
Normalt har jeg altid gjort det at jeg går og sætter markeringsstokke i jorden når jeg laver et knæk på sporet, men jeg har bare erfaret at det hurtigt bliver meget uoverskuligt når man f.eks. går et skovspor på over ½ km.
Når jeg lægger sporet nu, sørger jeg bare for at tænde uret inden jeg starter med at gå. Sporet bliver gået fundstændig ligesom man ellers ville gøre. Den eneste forskel er at uret sørger for at registere præcist hvilken rute jeg går.
Mens jeg går kan jeg holde øje med hvor langt jeg har gået, og jeg forsøger nogenlunde at smide genstandene på nogle bestemte punkter (f.eks. for hver 200 meter).
På denne måde ved jeg hvor de ligger når vi senere skal gå sporet igen.
Når sporet er færdigt, stopper jeg målingen og går over på kortfunktionen.
Når der er gået en times tid, tager jeg hunden med hen til sporet og jeg går derefter igang med at få hunden på sporet.
Mens hunden går sporet kan jeg gå bagved og det eneste jeg skal gøre er nu at kigge på uret en gang i mellem om vores nuværende position ligger på den rute som blev gået før.
Derudover holde jeg øje med hvor langt der er til næste genstand så jeg kan korrigere lidt på bassen hvis hun ikke er opmærksom på at få den samlet op, (Det sker dog meget sjældent) :-);
Jeg har prøvet det et par gange nu og jeg er blevet totalt overrasket over hvor smart og nemt det er. Ikke nok med at man slipper for at skulle gå og holde øje med hvor næste markeringsstok er og derudover også gå og samle dem op, så er det også lidt genialt at man nu ved hvor langt et spor man har gået med hunden.
Som en ekstra feature så har uret den funktionalitet at man når man kommer hjem til pc'en, så kan man overføre ruten til google maps, så man har en samling af alle de spor man går.
Jeg håber at I kan bruge tippet til noget.
Mit ur er en Garmin 305, men jeg er overbevist om at man sikkert også kan bruge teknikken med nogle af de andre modeller der er på markedet.
Billedet der er vedhæftet viser hvordan kortet ser ud.
Jeg gør dog det at jeg zoomer helt ind på kortet, så jeg kan se om vi er præcist på sporet.