Jeg skal forsøge at gøre det kort men det bliver nok lidt svært:);
jeg har en 4 år gammel cane corso blanding. han har hele livet været god med andre hunde, men... (ja der var et men)han begyndte for et års tid siden at være aggresiv over for andre hanhunde. til at starte med tænkte jeg at det var fordi han var helt kønsmoden og prøvede at arbejde med det, en uden held. problemet er der stadig, og jeg er begyndt at tro det er mangel på selvtillid. han er to gange blevet angrebet af andre hunde. første gang var det en schæfer. han var knap 6 mdr. anden gang var han et år. det var en bullterrier. begge hunde var voksne. Når vi møder andre hanhunde stopper han op. halen går helt i vejret og hans krop spænder. hans mund er lukket og kæben stram. alt dette tolker jeg som signaler fra hans side at han ikke er tryg ved situationen. han har bidt fra sig to gange, dog aldrig mere end et "snap". han fortsætter ikke kampen når den anden hund er bakket af. jeg har forsøgt at gå parallel ture med ham og min nabos hanhund, men det virker til at stresse ham mere end hvad det hjælper. jeg har forsøgt klikker træning, med godbid når han tillader den anden hund at være inden for en 7 meters radius uden at reagere anspændt. jeg ved virkelig ikke hvad jeg ellers skal gøre. jeg er ikke objektiv nok til at kunne se de ting jeg normalt ville kunne med andre hunde desværre...
jeg vil bar egerne kunne tage ham med i hundeskov uden at skulle være nervøs for at han bider en anden hanhund, og de fordomme jeg har mødt mod muskelhunde gør mig endnu mere nervøs når vi møder en hanhund. jeg ved godt jeg skal arbejde på at være afslappet når vi møder en, men er der andet jeg kan gøre som ville kunne hjælpe ham. Vi er begyndt at gå til svømning i håb om at det kan få hans selvtillid op, men om det viekr ved jeg ikke endnu... han er meget opsøgende ved alle mennesker, og også ved hvalpe eller tæver. når vi klikkertræner opsøger han ikke. han venter på at få ordre til at udføre en handling der fører til ros. det er jeg ikke super sikker på er normalt. er jeg forkert på den?
håber du kan hjælpe
med venlig hilsen janie og kovaz
ps. han er ikke kastereret, men jeg vil gerne have det gjort. bør jeg være nervøs for store ændringer i hans adfærd?