Tro mig man bliver lidt afhængig af det.Først venter man på at den kommer i løbetid,så bliver den parret,så venter man i laaang tid,synes man selv.Pludselig er dagen endelig kommet og man er helt høj af at alt gik godt,alle har det fint.Så går man på barsel og får sovet ud,jeg sover altid hos moderen de første 2 uger.Der ligner man bare noget der er løgn.Hunden og hvalpene sover trygt,det er kun mig der skal lige tjekke om alt er iorden.Den tid der så kommer hvor man synes at de lærer noget nyt time for time,er guld værd.Mine hvalpekøber er velkommen lige så tit de vil,det ender altid med at bliver en stor familie og holder en god kontakt bagefter.Så kommer den grimme dag med bl.føleser,de nye ejer som har glædet sig i 8 uger og jeg som ikke har fået klippet navlestrængen over.Efter et par dage med gråd,tænker man aldrig mere,den sorg vil man bare ikke igennem igen.Ja så efter nogen tid,når mælken render ned igen og man har gladligt glemt hvordan det var at sige farvel til sine små børn.Gør man det igen,med alle de samme føleser man skal igennem,så ja man bliver afhængig af,når man elsker de kære hunde.mvh marianne