Min kæreste og jeg er blevet enige om, at tiden er inde til at få en hund. Vi har fulgt med herinde i længere tid, og har fundet rigtig mange gode indlæg, og også annoncer for søde hunde, men vi er ærligt talt lidt i tvivl om, hvilken hund der ville være den bedste for os - eller rettere sagt, hvilken hund vi vil være bedst for ;)
Vi bor i en lejlighed på ca 75 m2, og ønsker derfor en lille eller "mindre hund". Udseende er egentligt underordnet, da det er hundens sind, vaner, adfærd mm. vi er interesseret i kendskab til.
Det skal være en hund, der både er til sofahygge og aktiviteter. Vi bor nær skov og strand, hvilket vil blive en stor del af dens hverdag. Så hvilke racer kan i anbefale? Den skal være forholdsvis rolig, så den ikke bliver til gene for de andre beboere, men det gør på samme tid ikke noget, at den har lidt personlighed.
Vi studerer begge, og har derfor god tid til at træne med den og stiumulere den. Min kæreste har haft hund i barndomshjemmet, men jeg har ingen erfaring, så skal også være en race der er god for "nybegyndere".
Jeg håber nogle kan hjælpe. På forhånd tak
Anne