Hej Ida.
Jeg har engang haft en japaner, en hanhund, som var utrolig dejlig. En meget kærlig familiehund. Det eneste "besvær" var pelsen, som kræver en del pasning, men også det er til at overkomme, hvis man børster den jævnligt, og det kan jo også gøres til en hyggestund, og så er det jo intet besvær.
Nu har jeg en d/s gårdhund, tæve, på knapt 5 år, som også er en dejlig hund. Ja, den er både vaks, lærenem, kræver en del motion og motivering, for ikke at komme til at kede sig. Hvis den keder sig, finder den bare på noget selv, og det er bestemt ikke altid det bedste!
En lille ulempe ved gårdhunden er, at en hel del af dem er meget gøende, de elsker at høre sig selv! Sådan er vores, desværre, og det er meget svært at vænne dem fra det.
Hilsen Lillian