Indlæg: 0

Oprettet af | Oprettet: 08-10-2009, 18:07

Problemer med min mini-gravhund

Jeg købte for ca et år siden en langhåret mini han gravhund, da jeg altid har været vant til gravhunde i min familie og følte mig klar til at forpligte mig til min egen.

Han var allerede 5 mdr, og jeg mistænker lidt at det kan være grunden til de "problemer" jeg har nu. Jeg købte ham i en kennel, som DKK har anerkendt på deres hjemmeside.


Lige da jeg fik ham begyndte jeg til hvalpemotivation.

Han er meget angst overfor mennesker. han er nysgerrig nok, men ligeså snart folk vil hilse på ham, løber han væk. det gælder fremmede, men også gæster han ser herhjemme, det tager lang tid før han knytter sig til andre.
men andre hunde hilser han meget gerne på, uden problemer.

Han har svært ved at være alene, han ødelægger mange ting og hopper op og får fat i tørklæder, sko og river ting rundt på gulvet.

Han tisser også stadig rundt omkring, især i køkkenet og ellers på gulvene, få gange også i sengen (!);

Jeg bor alene med ham i en lejlighed og går i skole, så han ligger sjældent mange timer alene, maks. 5 timer pr dag. Og ellers passer mine forældre ham, sammen med deres ældre gravhund (11 år).
Han er en helt anden hund når han er derhjemme med den anden hund.

Jeg er meget ked af han er så bange for andre mennesker, det gør det så svært når vi er ude at gå, for alle vil så gerne hilse på ham. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre?
Jeg er selvfølgelig også ked af at have en hund som ikke har det optimalt.

Jeg håber du kan hjælpe mig.

Rebecca, 21 år.

Skriv et svar til indlægget