tror vi må af med ham:-(

hej

ja som overskriften lyder så tror jeg desværre at vi må af med vores dejlige fransk bulldog han på 15 mdr. vi har ellers ikke haft ham mere end en månedes tid og vi elsker ham allerede super højt, hvordan kan man også næsten andet med sådan en lille fransk mand... men vi valgte lige nøjagtig at vi ikke skulle have en hvalp da vi ikke har tid til at gøre den renlig og heller ikke lære den at være selv hjemme (da vi skal have barn om tre måneder) så derfor var det to meget vigtige ting vi lagde vægt på da vi købte ham. desværre blev vi snydt på det punkt med at være selv hjemme, fordi det kan han bare slet ikke. han hyler. gør og bider ting i stykker og er fuldstændig ulykkelig og det er så synd for ham og vi kan slet ikke tilbyde ham noget fordi vi aner ikke hvordan vi skal takle problemet. så det er med grædene hjerte at vi nok bliver nød til at skille os af med ham igen..... det er ikke fair overfor ham men bestemt heller ikke fair overfor os fordi hvis ejeren havde været ærlig fra starten så ville vi slet ikke have købt ham....
øv hvor er det trist...
hilsen sine

ps. trængte bare til at læsse af.

Jeg må indrømme at jeg bliver ekstrem trist over at læse dette indlæg. En hund på 15 mdr. er langt fra voksen, det er stadig en ung hund som har rigtig meget at lære. Den er teenager, og der er fortsat rigtig mange udfordringer som der skal bruges en del tid på.

Jeg synes det er fint at i har sagt at i hverken vil have en hvalp, da i ikke har tid til at gøre den renlig, og at det var vigtigt for jer at han kunne være alene hjemme. Og godt nok kræver det en del at gøre en hvalp renlig, og lære den at være alene hjemme, men i det hele taget tager det meget tid at have hund. Så det virker måske lidt som om at det er kommet bag på jer, mht. hvad det betyder at have hund? En mdr. er ikke lang tid at give en hund, som har skiftet hjem. Det kan tage laang tid at få styr på alene hjemme træning. Jeg taler af erfaring:o) Caia vores hvalp på 9 mdr. har vi virkelig kæmpet med, hun var simpelthen så stresset når hun var alene hjemme. Men jeg fortryder ikke et sekund, vi har været ved at gå ud af vores gode skind flere gange. Men det kan virkelig godt lade sig gøre... :);

Når det så er sagt, er det virkelig ærgeligt at den tidligere familie ikke har været helt ærlig omkring hans alene hjemme problem, for nu står i og er i syv sind. Har du haft ringet til familien, så de evt. kan få ham tilbage?

Mit indlæg er ikke ment negativt på nogen måde, og jeg vil heller ikke dømme jer. Jeg synes bare det er S

jeg er glad for dit indlæg og ja du har så inderligt ret i at det er synd for ham.,.. vi ved nemlig godt hvor meget tid og energi en hund tager uanset alder, men vores tidligere hund fik vi som voksen af samme grund fordi vi ikke magter en hvalp og alt det den skal lære... så ja det er super trist at de tidligere ejere ikke har været ærlige fordi så kunne han fra start være kommet ud til en familie som havde tid , lyst og forstand på at lære ham at være selv hjemme eller også kunne han være kommet i en familie som i forvejen havde hund så han ikke skulle være helt selv..
det piner mig så vildt meget det her og jeg har grædt så mange tåre fordi det er så uretfærdig og fordi jeg ikke kan se nogen anden løsning på problemet....
jeg/ vi vil ham jo kun det bedste og hvis vi havde kendt sandheden så ville vi have vidst at vi ikke kunne give ham det bedste....
og nej de vil ikke have ham tilbage, jeg har spurgt :-(

ja du uhar ret.. vi skulle måske lige give det lidt tid... skal trods alt først føde om tre måneder så der er da chance for at der måske sker fremskridt inden da...

Jeg ville klart også give det en chance. I må bare sætte hårdt ind, mht. alene hjemme træning. Det kunne jo være at han bare er rigtig rigtig usikker på sig selv. Hvis det var mig, ville jeg prøve at læse mig frem til hvilke ting man kan gøre for at gøre hunden mere sikker i at være alene hjemme. Der står rigtig mange gode ting på nettet. Du kunne evt. søge her inde på alene hjemme problemer, evt. kigge på Vi med hunds hjememside, der er der skrevet flere gode artikler på hvordan man lære sin hund at være alene hjemme.

Jeg har selv overtaget en genplacering. Min ældste Charlie var 2½ da jeg købte ham. Min erfaring er at jo ældre hunden er jo længere tid har den behov for til "omplacering" I mit tilfælde gik der over ½ år før man kan sige at han følte sig hjemme. Han havde dog ikke alene hjemme problemer - men så var der andre ting som skulle "rettes til" - så det er ikke uden problemer at anskaffe en hund voksen eller hvalp det er underordnet!
-Ina

Hej Sine.
Vi fik hvalp for nu godt og vel 4 mdr siden - en 8-uger gammel beagletæve - og da der var gået ca.1 mdr var jeg temmelig tæt på at opgive det hele (jeg er 1.gangs hundeejer i mit voksenliv). Jeg tror, at man på det tidspunkt virkelig begynder at fatte, hvilken kæmpe forandring, det betyder i ens liv og dagligdag at have fået hund, og det kan virke temmeligt overrumplende! Det burde ikke komme som nogen overraskelse, men gør det jo alligevel mange gange, for en hund kræver tid og opmærksomhed, og der går noget tid, inden man har fået sit liv "omstillet" til at inkludere dette ny familiemedlem. - jeg mener, lige pludselig skal du finde en 2-3 timer dagligt alene til lufteture. - Men jeg har ikke fortrudt, at jeg efter den 1.hektiske månedstid, alligevel valgte at holde fast, for jeg tror, det er et punkt, man skal over. Man skal vænne sig til at være hunde-familie, og hunden skal vænne sig til os og sine nye omgivelser. Håber du kan finde modet/kræfterne til at beholde jeres ny hund. Men håber også, du er realistisk ang babys ankomst! - min personlige erfaring mht dét at blive mor, siger mig at man i den efterfølgende tid ikke har overskud til så meget andet end baby, så derfor håber jeg virkelig du har godt med hjælp og støtte fra familie etc til at klare det hele.
Pøj-pøj.
Vh Susanne

Hej Sine

Jeg synes da helt sikker også i skal give det en chance. Man kan jo ikke bare forvente at en hund bare BUM omstiller sig til et nyt hjem og en ny familie. Det kræver tid . Det kan jo også være at den ikke havde pproblemer med at være alene hjemme hos sin gamle familie, og at det simpelthen hænger sammen med flytning og nye mennesker.

Det der er vigtig når man træner alene hjemme er, at hunden finder ud af at du/i kommer igen. Så til at starte med tager men sin jakke, taske, nøgler og hvad man nu ellers normalt tager med sig når man går. (Sørg for at vøre glad og positiv...hunden fornemmer med det samme hvis du synes det er synd for den, og så bliver den utryg.) Sig evt. kan du passe på huset...eller hutlihut...et eller andet som så siger hver gang i forlader huset. start med at gå ud...helt uden for matrikklen, og kom ind igen efter få minutter. Dette gøres mange gange....og med længere og længere interval over en periode. Det der er alfa omega for hunden er, at vide i kommer tilbage. Det er en måde at gøre det på, men som andre skriver, så findes der mange bøger og sider på nettet der kan hjælpe.

Skulle vælge at det er for stor en mundfuld, så håber jeg i vælger at finnde en ny familie til ham , og ikke afliver ham...

Held og lykke

hej, Sine, nu er der gået 4 måneder og baby er født... endte hunde fortællingen lykkeligt... håber ikke på et nej... men det er ikke for at snage, føler bare med dig!! (jer) Ane.