Indlæg: 3

Oprettet af | Oprettet: 02-09-2009, 21:21

Gode råd søges ( kopieret fra anden kategori )

Efter råd/forslag kopierer jeg lige mit indlæg ind her under adfærd.

Hej

Dette er mit første indlæg her i forummet. Jeg håber i kan give gode råd, samt berolige, og bekræfte mig i, at det nok skal komme til at gå, selvom det naturligvis koster tålmodighed og træning.

Vi har en 8 ½ år gammel Grand danoise han. Vi har haft 2 hunde før ham, begge hanner, hvoraf den ene blev 14 år.

Vi har altid kun haft en hund ad gangen. Odin har således aldrig rigtig været vandt til andre hunde. Fungerer dog fint med vores datters hund, som er en tæve, og først kommet til her i år, da hun fik den som 1½ årig.

Odin har også været på ferie i hundepension uden problemer.

Nu er det så, at vi, har overtaget 2 unge Grand Danoise fra en hundekennel. En han på ca 2 år, som jeg har fået tid til på Tirsdag at få kastreret, samt en tæve på ca. 4 år. Vi tog dem begge, fordi vi syntes det var synd at skilde dem ad, og så fordi, de ellers skulle have været aflivet.

De er søde, og rolige, og kærlige, og det har fungeret over al forventning, siden de ankom i går ved middags tid. Kun få markeringer mellem hannerne, hvor tæven så også gør, og viser tænder. Men det har været kortvarige og få episoder.

Vi valgte så at lade vores gamle hund Odin, sove i stuen, hvilket er et privilegie for ham, da han er den ældste. De 2 nye sov så i stue etagen.

Vi har haft dem på marken, og løbe rundt alle tre, fungerede fint.

Desværre havde jeg en aftale i Kbh i dag. Så var nødt til at lade dem være alene hjemme. Odin er vandt til det. Men jeg turde ikke lade dem være sammen uden opsyn, så adskildte dem, således at Odin ville være den første jeg hilste på, når jeg kom hjem.

Måske begik jeg så den fejl, at lukke alle tre ud, samtidig, dog alligevel, således at Odin kunne løbe først, og så efterfølgende de nye. Men de havde trods alt være alene hjemme ca. 7 timer, hvilket ikke vil være tilfældet ellers, da jeg generelt altid er hjemme, på nær, få timer, i fald jeg skal handle ind. Ellers er min mand hjemme.

Det har fungeret i går, og i morges, og ved middags tid, inden jeg tog afsted, at lade Odin løbe først, og så de andre lidt efter. Men så kom de op at toppes, Og jeg var alene hjemme, så kunne ikke hente hjælp nogen steder. og desværre var de 2 nye mod Odin, som kom nederst. Jeg ville ikke gå imellem dem, og de slap også hurtigt. Men Odin har nu fået et ordentligt hak i øret, hvor det, ved de få tidligere markeringer, er Odin, der har fået markeret sig.

Som sagt, bliver den nye unge han, kastreret på Tirsdag. Før kunne jeg ikke få tid.

Men nu er jeg i tvivl om hvor meget der skal til, før man evt. går til dyrelægen, med Odins sår, eller for den sags skyld, den unge hunds sår.

Derudover, opfører den unge han, sig, som om han aldrig har fået noget at spise. Han er lidt tynd, så jeg er klar over at han skal have hvad han kan spise så han kan få lidt sul på kroppen.

Men er det så definitivt, den nye han ( og tæve ) der nu har overtaget ? Jeg mener, er een gang nok, at den ene hund kommer nederst ? eller kan vi endnu nå at rette op på det, så de nye forstår, samt lærer at Odin altså er 1. hund næst efter os selvfølgelig.

Vi er meget obs på, at Odin får mad først, og godbidder først etc. Men som sagt den nye er måske også præget af ikke at have haft et helt god start.

Vi vil ikke give op, tror jo på at det skal lykkes. Og Odin har vi nok ikke så mange år endnu, og planen var egentlig også at vi først skulle have en ny, når han ikke var mere. Men blev altså spurgt om vi ville have bare den ene af de 2 unge, d de elelrs skulle aflives. Og ja, vi syntes det var synd at skilde dem ad.

Og som sagt, jeg har også set hvor kærlige de er, og kælne. Så umiddelbart ikke noget ondt i dem. Og ved jo også at, i sær hanhunde vil udfordre hinanden. Håber det hjælper, når han bliver kastreret.

Med venlig hilsen
Maja

Skriv et svar til indlægget



03-09-2009, 16:31

Hej Maja

Tillykke med jeres to nye hunde:);
Det er altid en kæmpe omvæltning fra en hund til 3 hunde, både for hundene og ejerne. Du må give alle 3 hunde (og jer selv) god tid til at falde på plads i de nye rammer.
At hunde slås og markerer sig, når de pludselig skal finde ud af at leve sammen er ikke unormalt, det kan være Isabella, eller andre her inde kan give dig nogle gode råd omkring det. Du kan også snakke med dyrlægen om det på tirsdag.
Om du skal tage Odin og den unge hanhund til dyrlægen med deres så er svært at svare på, hvis du er i tvivl så kan du altid ringe og spørge dyrlægen, så kan de sikkert fortælle dig hvad du skal gøre omkring det.

Du snakker meget om hundenes rangorden og at det er vigtigt at Odin bliver top-hunden i rangordenen. Hvorfor er det så vigtigt?
Hundene skal nok selv finde ud af hvordan de bedst fordeler rollerne imellem sig og hvis bare alle 3 hunde er tilfredse, så er det vel ligemeget hvem der ligger i toppen?
I det hele taget er det svært at snakke om rangorden i en hundeflok, den er ikke altid lige så hierakisk som en ulveflok. Min underviser i hundeadfærd, havde selv 3 hunde og hun fortalte at når det handlede om legetøj, så var det hund nr. 1 der bestemte, hun kunne tage legetøj fra de andre hunde, men ingen af de andre kunne tage legetøj fra hende. Når det handlede om mad, så var det hund nr, 2 der bestemte over de andre hunde og når det handlede om opmærksomhed fra f.eks. gæster så var det hund nr, 3 der bestemte over de to andre.
Hvem af de 3 hunde var lederen?
Hundene skal nok finde deres måde at fungerer på indbyrdes, så de kan leve sammen i en flok. Jeg tror ikke i behøver at gøre så meget ud af at favoriserer Odin, måske kan de tværdigmod øge problemet ved at give anledning til jalouxi?
Det skal selvfølgelig foregå under rolige og kontrollerede forhold og slagsmål skal undgåes. Jeg siger ikke at i bare skal lukke hundene ud, give dem frit løb og lade dem klare skærene selv, slet ikke. Men jeg synes at i på rolige og kontrollerede måder skal vænne hundene til hinanden og så lade dem selv finde ud af hvem der skal ligge i toppen.

Jeg forstår ikke helt hvorfor Odin skal sove et bedre sted end de andre. Det er nok en god idé at lade dem sove adskilt indtil de har fundet deres roller indbyrdes og med sikkerhed kan enes, så der ikke opstår problemer i nattens løb. Men på sigt, når de alle 3 er faldet godt til i flokken, så er det vel bedst at de sover sammen? I naturen ville de i hvert fald sove sammen og aldrig adskilt.

Jeg håber du får nogle gode råd herinde om hvordan du kan undgå at de slås.
Held og lykke med det hele, jeg håber alle 3 hunde bliver glade for hinanden :)

03-09-2009, 16:32

hov! Det blev sendt to gange. Undskyld.

09-09-2009, 15:19

Gør ikke noget det blev sendt 2 gange :) Tak uanset hvad, for dit svar.

At jeg fokuserer på rangorden, og Odin som nr 1 ( efter min mand og jeg ) er såmænd, blot fordi, det er det jeg altid har hørt, og ladet mig fortælle. Har aldrig rigtig hørt noget andet, og har heller ikke før, haft brug for at finde ud af om det er sandt, eller falsk - før nu.

Odin skal såmænd heller ikke permanent have et bedre sted at sove. Stuen var blot det sted, vi lige i nuet kunne give ham ro. Så det blev til en enkelt nat. Han er såmænd allerede tilbage på sin vandt soveplads, bortset fra, at han er afskået fra fyrrummet, som er det eneste sted, vi kan adskille dem.

Alt i alt, er der ved at falde lidt ro over dem alle. De bliver luftet både hver for sig, og sammen. Når de luftes sammen, er vi der begge 2, altså både min mand og jeg.

Vi har jo et pænt stort stykke mark, hvor de kan rende frit rundt. Og indtil vi føler at alle hunde er faldet til, i forhold til hinanden, vil vi gå med dem. Odin havde jo også følgeskab af en af os, eller begge, i starten, men har jo i mange år, kunnet løbe frit derned alene. Det tænker jeg da også at de alle 3 vil kunne, på et tidspunkt.

Så trods det nye for os, samt lidt usikkerhed, og ikke mindst min egen forskrækkelse over slåskampen ( har heldigvis kun været den ene ) ja så føler jeg selv at det alt i alt går godt.

Men jeg vil da kikke herind, med mellemrum, og se om der er andre gode råd :) Og så ellers støtte mig til vores dyrelæge.

Nu er Balou ihvertfald kastreret og vaccineret, og så skal Lady vaccineres i morgen Torsdag

Med venlig hilsen
Maja









De