Indlæg: 25

Oprettet af | Oprettet: 21-08-2009, 14:32

Madskåle, Hund nr. 2

Hej i morgen skal jeg have hund nr. 2 er ikke helt sikker på om hvorvildt hundene deler af samme madskål eller om de skal have hver deres.
Hvad hvis en af hundene spiser alt og så har den anden ikke noget?

Skriv et svar til indlægget



21-08-2009, 14:45

Hver hund skal helt afgjort have sin egen skål!!!!!

21-08-2009, 14:50

ok tak.
men hvordan får man dem så til at vide at de ikke skal spise af den lyseblå skål men af den sorte?
Kan de dele vandskål?

21-08-2009, 14:58

Her hos os har de hver deres madskål men deler vandskål. I starten var vi hos dem, mens de spiste, så vi kunne sørge for at begge fik mad. Og så fik tæven altid lov til at starte med at spise. Og som tiden gik kunne hun selv sørge for at han ikke tog hendes mad....

21-08-2009, 15:21

Hos os deler de vand skål, men får mad i hvert deres rum. Så her er der ingen problemer. Den "lille" acceptere Chilis madskål.

21-08-2009, 19:04

Vores to hunde deler også vandskål, men har hver sin madskål (Mille har selvfølgelig en rød og Luffe en blå :-D). Luffe skulle lige stoppes da han var lille for ellers forsøgte han at stjæle fra Milles skål, og hun lod ham bare gøre det, men han lærte det og nu er det intet problem. Dog har de ikke mad til at stå fremme hele tiden, men får serveret maden to gange dagligt, så er det jo selvfølgelig noget nemmere at styre.

De har faktisk lige fået nye mad- og vandskåle (se foto) - jeg har fundet et tysk firma som har nogle meget fordelagtige priser på stort set alt til hunden. Og sjovt nok har mine hunde pludselig fået behov for en masse nyt (hmmm!) - uha er vist ved at være storkunde der :-S. Nå men de havde altså de her meget lækre madskåle i kraftig plast til ca. 22 DKK - det var jo ikke til at stå for, så Mille fik en rød og Luffe en blå, og så fik de altså også to store vandskåle i samme design, men i grøn (en til ude og en til indenfor).
Potedask fra
Gitte og Uldtotterne

21-08-2009, 19:22

Det er slet ikke så svært, Det kræver bare, hvis de spiser i samme rum, (det gør vores to) at der er en i køkkenet hos dem. Vores ene hund er kun 1 uger, og vil stadig gerne "smage" Emmas mad, men så bliver han bare løftet tilbage til sin egen skål, og i løbet af kort tid vil han lære, hvor hans mad er.
Og selvfølgelig er det nemmest, når ikke maden står fremme hele tiden.
Lillian

22-08-2009, 17:38

Alle mine 3 ( fra 4 mdr. til 5½ år )Står ved siden af hinanden, de har de samme slags skåle, men sætter sig på deres sædvanlige pladser, inden der bliver sagt; værs`go
Jeg har aldrig haft maden til at stå, når der bliver hældt mad op, spiser de. Max 5 min efter er de allesammen færdige, så der bliver aldrig ballade over mad der står.

22-08-2009, 21:50

Gitte - De madskåle du har købt ligner dem man kan få her hjemme i dk. De koster over 200 kr. her hjemme inde på trenddog.dk
Kunne man evt. få et link på der hvor du har købt dine henne?
Er nemlig ret vilde med dem fra trenddog.. Hehe
Hilsen Carina

23-08-2009, 12:13

Hej Carina,
Jeg har lige tjekket det - og du har fuldstændig ret, de ligner til forveksling!
Jeg blev meget overrasket over kvaliteten da jeg fik dem i hænderne. De har en satinagtig overflade og er helt glatte indeni, og som dem du har set på har de også gummidupper nedenunder, så de står helt fast. Bemærk at der er forskellige størrelser - har købt en lille til mad og nogle større til vand.
Du får fluks linket her (alle priser er i EUR, så du skal altså gange med ca. 7,5 for at få det i DKK):
www.zooplus.com

Tjek også lige prisen på foder - du bliver meget positivt overrasket :-D. Forsendelsesgebyret er 29 DKK uanset hvor meget du bestiller og det bliver leveret til døren med GLS. Har ikke haft nogen negative oplevelser med at handle der. En gang var en minkoliespray gået i stykker ved modtagelsen, det skrev jeg til dem pr. e-mail og fik straks det svar, at de beklagede og ville refundere beløbet til min konto i løbet af nogle få dage, hvilket de også gjorde.
Potedask fra
Gitte og Uldtotterne

23-08-2009, 12:22

Hej Gitte!
1000 tak for linket. De ligner nemlig hinanden helt vildt, og der er ingen grund til at købe dem her hjemme til overpris, også selvom det måske ikke lige er det helt samme mærke.
Caia og Chili skal helt klart have nye madskåle, og to kæmpe vandskåle.. Hehe

Jeg har næsten selv lige fundet ud af at man kan få maden meget meget billigere igennem zooplus.com
Så der bestiller vi næste gang vi skal ha foder:-) Men mange mange tak for info.
Det er så dejligt når man kan dele erfaringer/give gode tips.

hilsner fra Carina

23-08-2009, 12:35

Jamen så får du da lige et tip mere! Har nemlig lige købt nye seler til begge hundene - ikke i Tyskland, men i Sverige (pris = ca. det halve). Det er Hurtta Y-selen som bare er rigtig lækker - indsætter lige et foto af de to lækkermåser med de smarte seler på :-);
Luffes sidder lidt sjovt på billedet - det skyldes at stroppen mellem forbenene er lidt lang til ham, men det bliver snarest lavet, vi er nemlig så heldige at have en rigtig dygtig skomager i familien.

23-08-2009, 12:42

Hvis man går ind på zooplus.com/uk er priserne så i Euro eller pund? på hjemmesiden ser det nemlig ud som om at de angiver deres priser i pund:-);
Der er dog næsten ingen prisforskel om det er det ene eller andet.
Hvilken hjemmeside er selerne fra? Chili har jeg nemlig prøvet y selen på, og den sidder helt vildt godt på hende. Men her hjemme koster de altså lige 300 kr... så halv pris er da lige sagen.. hehe.

23-08-2009, 12:51

Ja det er rigtigt de har flere forskellige hjemmesider fra flere lande, og den du henviser til angiver priserne i pund - til gengæld er leveringsgebyret et andet. Jeg kan ikke rigtig finde rundt i det, så jeg holder mig til den som hedder zooplus.com, hvor priserne er i euro.
Selerne har jeg købt her:
www.seahundochkatt.se
Gang med 0,73 for at få priserne i DKK.
Vi har vist samme smag indenfor hundeudstyr :-D

23-08-2009, 13:00

Det er nemlig overhovedet ikke nemt. Nu prøver vi at bestille de samme ting hos den i england, og den som angiver priserne i Euro, for at se hvor det er billigst.
Jaa, det lyder til at vi har samme smag indenfor hundeudstyr.
Madskålene har jeg været ret så vilde med i længere tid, har bare ikke gidet at købe dem her hjemme når de kostede så meget..
Tak tak for linket, må helt klart købe sådan en sele til Chili pigen, den sad nemlig super godt på hende.

23-08-2009, 13:29

Hurtta's Y-sele er med en fantastisk god pasform. Jeg har lige købt en her i Danmark til Emma til ca. 285 kr, og når Paw er vokset lidt mere til, skal han absolut også have en, så vil jeg nok prøve den svenske hjemmeside, for der er penge at spare.
P.S. Har I set, jeg har fået oprettet et galleri på Emma og Paw, det har taget laaaaang tid, men I ved, kvinder og teknik!!
Hilsen Lillian

23-08-2009, 13:47

Har da lige været omkring dit galleri og smidt både stjerner og kommentar :-D - det kan du da sagtens finde ud af!
Mht. at handle på nettet skal man jo altid gøre op om det kan betale sig, hvis man ikke skal have så meget i samme forsendelse for der kommer jo altid et gebyr på. Men man kan jo slå sig sammen med f.eks. venner, naboer, kollegaer og så slå halv skade om gebyret.

23-08-2009, 18:13

tak for jeres råd

30-08-2009, 20:18

Hej Gitte, og totterne med de smarte seler :-);
Jeg blander mig lige, for jeg synes også, selerne ser rigtig gode ud - især på dine modeller :-) Må jeg spørge om, hvilken størrelse du har købt ? Da jeg tror mine vapser har samme størrelse som dine.
Mange hilsner Lillian + Gizmo og Luca.

30-08-2009, 21:53

Hej Lillian,
Jeg har købt str. 60 = small. Jeg fandt en side som anbefalede at man tager hundens brystmål (rundt om kroppen lige bag forbenene), derefter skal man lægge 5 til og så skal man vælge den størrelse som ligger nærmest over det tal man får. F.eks. brystmål 48 + 5 = 53, så skal man vælge str. 60.
Selen er rigtig lækker fordi den er polstret med neopren som gør den dejligt blød. Jeg er tilhænger af brug af sele frem for halsbånd, og har hidtil brugt K9 Power seler til begge hundene. Den sele er også rigtig god synes jeg - det eneste jeg måske synes der trækker lidt ned ved den er, at den har den lille "saddel" som måske kan virke lidt varm om sommeren. Men som sagt er det også en rigtig god sele, som er meget nem at give på.
Potedask fra
Gitte og Uldtotterne

30-08-2009, 23:39

Hej Gitte.
Tak for dit hurtige svar. Jeg har straks målt vapserne, og de skal også bruge str. small. Jeg skal til Sverige i morgen på lejrskole, så hvis der bliver tid til lidt shopping, vil jeg kigge efter seler :-) Hundene har seler, men jeg vil gerne have nogle med refleks, så vi ses i mørket.
Mange hilsner Lillian.

31-08-2009, 13:15

Hej Gitte.
Emma har også en Y-sele, og det er den sele med allerbedst pasform, den sidder bare godt. Når Paw vokser ud af hans baby-ting af en sele, skal han bestemt også have en Y-sele.
Jeg har også prøvet K9, og Emma som jo er meget korthåret, blev mærkelig "uldet" under selen om sommeren.
Hilsen Lillian, Emma og Paw.

31-08-2009, 17:05

Hej Carina,
Har lige netop i dag fået nye varer hjem fra zooplus og inspireret af dit indlæg, prøvede jeg denne gang at lave to sideløbende bestillinger på de samme varer fra hhv. com og uk siderne. Og der var faktisk en lille prisforskel - trykkede selvfølgelig "bestil" der hvor det var allerbilligst :-) Det sjove er at varerne kommer samme sted fra, nemlig Tyskland hvad enten man bestiller det ene eller det andet sted fra, det kunne jeg se da jeg lavede en sporing af pakken - der må være et stort centrallager dér. Lidt mytisk med de forskellige priser og forskellige tilbud fra de forskellige lande.

Bonuspointene bliver også tilskrevet ens konto ligegyldigt hvor man bestiller fra, så tak for det tip med at lave to prøvebestilinger :-);
Mvh
Gitte

31-08-2009, 17:59

Hej Gitte..

Det er det gode ved at vi har dette forum. Det er jo ginialt at vi kan dele tips til hinanden. Vi bestilte fra UK, og det kommer nemlig fra Tyskland af kunne vi se:o) Men maden var især billigere hos den i UK end den tyske.. Vi har også fået de der madskåle... Nej, hvor er de bare lækre. Vi bestilte dem i blå. Super lækker farve, og det bedste er jo at de bliver stående.. Hehe! Og, ja bonus point får man også..Herligt!!
Så hurra for zooplus. Vi kommer til at bestille alt muligt derfra.. :o)

31-08-2009, 18:19

Jeg køber hver gang nogle forskellige godbidder med, og denne gang havde jeg bestilt noget tørret strudsekød mix. I det var der nogle stykker med ben i - altså ligesom skiver af tørret kød og så med en forholdsvis stor skive knogle midt i. Har du nogen erfaring med at give den slags til dine hunde? Hvis ja, spiser de så også knoglerne eller gnaver de bare på dem? Synes det er nogle lidt underlige godbidder :-S

31-08-2009, 18:25

Hej Gitte

Jeg har hørt at man sagtens kan lade sine hunde spise hele knoglen, men det er ikke alle de må spise... Ubehandlede og lammeribben må de gerne få, har vi fået at vide. Måske ville jeg bare lade dem gnave i dem, når du ikke med sikkerhed ved hvad det er?

Jeg synes personligt at det er svært at finde rundt i hvad de må, og hvad de ikke må... Chili og Caia får rå ben købt igennem en barf forhandler, og det er det eneste jeg tør give dem, hvor jeg ikke er bange for at der sker noget :o)