Indlæg: 1

Oprettet af | Oprettet: 17-08-2009, 14:57

Forskel på "mor" og "far" ...?????

Hej alle.

Ja så har jeg en ny situation, som jeg godt kunne bruge lidt hjælp til at finde en løsning på..

Zimba, vores skønne hvalp på 1 år, er super dejlig, og elsker at være sammen med mig og min kæreste ("mor og far")

Jeg går for tiden hjemme, og har gjort det siden juni.

Problem:

Når jeg skal gå tur med Zimba løber han pænt med ud til døren og stiller sig klar, jeg skal bare sige "ordene", og han står klar.

Når Simon skal lufte Zimba er det en anden sag. Han starter med at løbe ind under spisebordet, når Simon så nærmer sig, stikker han af og ind under sofa bordet. Hvis jeg sidder i sofaen, kan han også finde på at sætte sig op ved siden af mig, og så springe væk når Simon kommer. Denne "leg" kan godt fortsætte et stykke tid!
Han siger præcis de samme ord som jeg, og gør det på samme måde, og alligevel skal denne "leg" igang hver gang det er Simon der er lufter.....

Simon står for at fodre og lufte om morgenen, og der er jeg stadig inde i sengen, og der er det som regel ikke noget problem....??

Når denne "leg" er igang, kan det nogle gange hjælpe at Simon "giver op" og stiller sig ud til døren, indtil Zimba kommer, og ellers skal jeg gerne rejse mig, og sige "ordene"....


Hvorfor denne adfærd??? Og hvad skal vi gøre for at han gerne vil med Simon, selvom jeg ikke går med???

Det skal lige siges, at når først de kommer ud er der ingenting.. ?

Håber i vil hjælpe, og på forhånd tak!

Cathrine

Skriv et svar til indlægget



17-08-2009, 15:17

Hej Cathrine.
Måske er Jeres hund blevet lidt "teenage-smart", han er jo lige i alderen til det nu.
Da vores gårdhund var teenager, fandt hun pludselig ud af, at "far" skulle ikke give hende selen på, når de skulle ud og gå, næh nej, det var kun "mor" der kunne det!
Min mand gik så ud og tog i håndtaget, som han ville gå selv, så kom hun stormende som en hvirvelvind, for hun skulle da med. Efter en uge kom hun helt af sig selv, og ville med når han tog selen frem. Zimba opfatter det nok som en ny, sjov leg.
Hilsen Lillian