Indlæg: 2

Oprettet af | Oprettet: 04-08-2009, 16:45

Cavalier - trimmes?

Hejsa :);

Da jeg går og kigger lidt på racen Cavalier, og ellers har fået svaret på mange af mine spørgsmål til racen, mangler jeg dog lige nogle svar på 4 af mine spørgsmål:

1. Jeg har set en meget trimmet cavalier, en meget langthåret cavalier, og alt i alt har jeg set en masse forskellige slags trimninger af cavalieren.
Må man gerne klippe/trimme cavalieren som man har lyst til?

2. Jeg har hørt den har mange hjerteproblemer.
Har den det? Og er det noget man oplever meget når man har den?

3. Min veninde går til hundetræning med sin hund, og hun siger at mange af de cavalier der kommer er enormt bange og gemmer sig under bilerne? - har i oplevet det?

4. Hvor mange gange ville det være godt at børste den? Og hvor meget fælder den cirka?
- skal man støvsuge f.eks HVER DAG, eller er det nogenlunde som andre racer.

MVH. Helene :)

Skriv et svar til indlægget



04-08-2009, 21:05

hei hei.

jeg har selv to cavalier og de er bar de skønneste hunde.
for lige at svare punktvis:

1. hvis du ska udstille en cavalier må de ikke være trimmet, det kan godt være der er nogen der klipper deres, men ved udstilling skal de stå med "oprindelig" pæls. grunden til du har set så mange forskellige pæls arter er fordi er der er stor forskel på hvordan deres pæls er. nogen er meget lang og krøllet, andre har ikke ret meget pæls.

2. det er rigtig der er hjerteproblemer, men hvis du køber en hvor forældrene er hjerteskannet så er ricikoen meget lille. sygdommen er heller ikke særlig udbredt i danmark fordi vi er gode til ikke at avle på de syge dyr.

3. jeg tror det er forskelligt for hund til hund. min den store er ret sky overfor nye ting og kan f.eks ikke lide børn, hvor hende den lille på 14 uger springer ud i alt der er nyt og spændende.

4. jeg børster bar mine efter behov. ca en gang om ugen, men der kan godt gå længere tid i mellem. de fælder ikke mere end så mange andre racer, jeg støvsuger i hvertfald ikke hver dag:) det er jo selvfølgelig værst om foråret når de taber deres vinterpæls.

håber du kan bruge dette til noget:);

hilsen michelle.

05-08-2009, 09:30

hej Helene

mht trimning, så skal pelsen under poterne klippes ret jævnligt. du kan sikkert få opdrætteren til at vise dig hvordan man gør - det er ikke svært, men det er en fordel at have set det samt at have en lille saks. og sørg for at vænne hvalpen til det fra helt lille.

ellers er det som Michelle skriver, cavalieren skal til udstilling fremtræde utrimmet. det er også bare skønt med den lange pels! også selvom de slæber blade ind.. hehe

Gør børstningen til en hyggelig forestilling et par gange om ugen, hvor du børster lidt og gir godbidder. ikke for meget i starten - bare så hunden fornemmer: "det her er egentlig meget dejligt!" så ska hunden nok lære at elske det;o);
hvis du sørger for at børste den igennem et par gange om ugen, slipper du for meget af pelsen, der ligger rundt omkring. jeg synes faktisk, at Lukas fældede mest, da han skiftede pels fra hvalpepels til "rigtig" pels.. nu er det bare lidt drys, der sidder på tøjet..

min cavalier er lidt mistroisk overfor fremmede. han skal lige se dem an, men så gør han sig også rigtig til bagefter. jeg tror at ejeren har stor indflydelse på hvor "genert"/bange deres hund blir. jeg har gjort det, at fra Lukas var omkring de 10 uger, har jeg taget ham med overalt; i bil, tog og bus samt ladet ham hilse på så mange mennesker og hunde, som han selv har haft lyst til. han ved godt, hvor han skal gå hen for at få et helle.. jeg har også haft ham med på arbejde et par gange. det er bare skønt for ham. der er masser af fremmede mennesker, der vil lege og kæle;o);

ellers vil jeg bare sige: jeg kunne ikke tænke mig en mere kærlig og legesyg hund, som jeg trygt kan sætte sammen med alle og enhver - selv hvalpe på 4 uger.
der er gang i ham - du må endelig ikke tro, at cavalieren ikke skal have motion. hvis vi ikke lufter Lukas godt før vi skal i seng, begynder han at tøffe rundt midt om natten.. hehe;o);

held og lykke med hvalpejagten
Pernille